Spørgsmål om individet og kontrollen

i Det Ønskede Samfund!

Afledte debatspørgsmål fra 2. debataften om ”Individet og kontrollen i Det Ønskede Samfund”

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

Indledning

Tyngden i vores velfærdssamfund har gennem årtier penduleret mellem overvejende individuel frihed og overvejende statslig indblanding i takt med skiftende liberale og socialistiske regeringer. Nogle vil hævde, at pendulets svingninger er mindsket over tid og at forskellene mere og mere udvandes. Derudover er en tredje faktor kommet på banen, og den spiller i dag en stadig større og større rolle for samfundsudviklingen. Den tredje faktor er borgerne evne til at kontrollere samfundets magthavere, og den er – af mange forskellige årsager – under et forstærket krydspres. Både fra de liberalistiske henholdsvis socialistiske politiske magthavere, den økonomiske magtelite, de magtfulde mediehuse, retsvæsnet, forsvaret og øvrige toneangivne offentlige myndigheder.

2. debataften om Det Ønskede Samfund den 18. marts handlede om de mekanismer, der ud fra debattørernes opfattelse forvrænger balancen mellem individet og kontrollen i samfundet og forstærker ubalancen til magthavernes fordel. Mekanismerne er med til at fastholde dilemmaet mellem individet og kontrollen, frem for at løse det.

Helt i tråd med oplægsartiklen til selve debataftenen havde vi derfor fokus på hvilke spørgsmål vi kan stille vores politikere – både lokalt og nationalt – for at skabe en bevægelse og konkrete handlinger henimod et samfund, der sammensmelter individets frihed og fællesskabets kontrol i en form for ”uafhængighed sammen med andre” (oversat fra det engelske udtryk ”interdependence”). Nedenfor har vi samlet debataftenens pointer i form af et overordnet temaspørgsmål og en række konkrete spørgsmål, som vi alle med fordel kan stille vores politikere:

Det overordnede temaspørgsmål

• Hvordan skaber vi et bedre samspil mellem individets frihed og de mekanismer, der sikrer borgerne kontrol med samfundets politiske og økonomiske magthavere i det samfund du – som person og politiker – ønsker?
  • Hvorfor er det vigtigt for dig (og for dit parti)?
  • Hvordan vil du vide, at vi er nået i mål med det?
  • Hvordan tænker du idéerne og forslagene ført ud i samfundslivet?
  • Hvad vil du konkret gøre for at disse idéer og forslag bliver gennemført?

De konkrete spørgsmål

• Hvordan skaber vi større gennemsigtighed i de administrative og politiske beslutningsprocesser, både lokalt, nationalt og internationalt?

• Hvordan skaber vi bredere og grundigere høringsprocesser for lovforslag, lokalplaner mv. med sigte på at medinddrage alle borgerne i de demokratiske udviklings- og beslutningsprocesser?
  • Hvordan medinddrager vi de unge, giver dem plads og muligheder?
  • Hvilke muligheder giver ”den samfundsengagerende skole” os for at styrke det område?
  • Hvordan skaber vi en større historiebevidsthed og politisk dannelse og forklaringer på, hvorfor det er vigtigt, at vi kan agere sammen?
  • Hvordan får vi ”de udenforstående” med i samfundet igen, så de bliver engagerede samfundsborgere?
  • Hvordan sikrer vi, at borgerne oplever en reel medinddragelse og resultaterne heraf?

• Hvordan får vi gang i, og hvordan sikrer vi en åben og demokratisk offentlig samtale i forhold til den medieudvikling vi er vidende til, hvor samtalen i stigende grad forstummer i meningsløs underholdning, overfladiske brudstykker af ubegrundede og konkurrerende ”Fake News” professionelt spundet ind af nutidens spindoktorer?
  • Hvordan udnytter vi de sociale medier til at styrke den offentlige samtale?
  • Er det ved at etablere de samme kontrolforanstaltninger, som vi i dag har via presseloven?
  • Skal vi indføre redaktøransvaret på de sociale medier?

• Hvordan sikrer vi borgernes kontrol med omverdenens (EU, FN, NATO m.fl.) kontrol over os i en verden, hvor kun 6% af nationerne betragtes som fuldt demokratiske?

• Hvordan giver vi de folkevalgte bedre arbejdsbetingelser til at håndtere eliternes professionelle indflydelsesnetværk, de stærke kapitalinteresser m.fl.?
  • En løsning kunne være indførelsen af et moderne efteruddannelsessystem til alle folkevalgte politikere, som er målrettet de udvalg de sidder i, uanset hvor de sidder og uanset hvor mange år de har siddet.  En efteruddannelse hvor de får tid til at beskæftige sig med de fagområder, som de skal træffe beslutninger om. Hvad er din holdning til sådan en løsning?

• Undersøgelser viser at langt den største del af væksten i samfundet i dag tilfalder de superrige i toppen. Den økonomiske ulighed florerer også mellem europæiske nationer i form af forskellige beskatningsmodeller. Så hvordan sikrer vi os en mere retfærdig beskatningspolitik både nationalt og internationalt til gavn for individet og fællesskabet, hvor det samtidigt er muligt at skabe et meningsfuldt liv for alle?

• 97,7% af Danmarks befolkning er i dag ikke medlem af et politisk parti. Det vil sige, at kun 2,3% har mulighed for at få direkte indflydelse på, hvem der opstilles og i sidste ende, hvem der vælges som såkaldte ”folkevalgte politikere” både lokalt og nationalt. Dette er – ligesom medieudviklingen – med til at øge det demokratiske underskud. Men hvis det politiske partisystem langsomt men sikkert har spillet sig af banen i de sidste årtiers samfundsudvikling, hvordan skal vi så genopfinde og øge den demokratiske indflydelse til det niveau vi ønsker?
  • En af de vigtigste grundpiller i opbygning af det danske vedfærdssamfund har været at ganske almindelige mennesker har skabt bevægelser: Andelsbevægelsen, en højskolebevægelse, arbejderbevægelsen, en kvinde- og studenterbevægelse m.fl. Så hvorfor ikke sætte nye bevægelser i gang, som lærer mennesker at håndtere og være en del af det, der er på spil i vores samfund. Altså genopfinde hele den her folkeoplysende, folkeopdragende tradition. Hvad synes du om den idé?

• I dagens samfund er det meget sjældent, at vi træffer meget langsigtede beslutninger. Vi træffer ofte kortsigtede beslutninger, der kun rækker maksimalt 5—10 år frem i tiden. Tanken om langsigtede beslutninger bliver specielt interessant, når vi taler om løsningen af de komplekse, ubærlige problemstiller og dilemmaer, herunder individets frihed kontra statens indflydelse. Så hvordan får vi bragt det langsigtede perspektiv på 30-50 år i spil og dermed skabt grundlag for langsigtede beslutninger for vores demokratiske samfund?

Afrunding

Som 3. trin i strategien for Det Ønskede Samfund vil vi tage en række initiativer, så forskellige politikere kan få lejlighed til at debattere svarene på disse spørgsmål. Det vender vi tilbage til.

Og som 4. trin i strategien vil vi opfordre jer til at stille samme spørgsmål til jeres egne lokale og nationale politikere og brede de svar ud i jeres netværk, så vi i fællesskab spreder den demokratiske debat og skaber grobund og vækster demokratiet henimod det samfund vi ønsker os.

Held og lykke med debatterne. Vi elsker feedback, så send jeres oplevelser og tanker tilbage til os, så vi skærper debatten om Det Ønskede Samfund endnu mere.

Med venlig hilsen

Uffe Steiner Jensen (uffesteinerjensen@gmail.com)               Erik Schwensen(es@es-leadership.dk)