Kulturen i Det Ønskede Samfund

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

Indledning

I denne artikel fortsætter vi debatten om KULTUREN i det ønskede Samfund. For kulturen er et af de bærende fundamenter i vort samfund. Men hvad er kultur? og hvordan forstår vi kultur? Giver det egentlig mening at diskutere det, og hvad kan vi bruge det til i det ønskede samfund?

Hvorfor er kulturdebatten vigtig?

KULTUREN tager vi op til debat, fordi kulturen er et af de helt afgørende udgangspunkter for vores samfundsdebat. Det er vigtigt, at vi har en fælles opfattelse af, hvad vi forstår ved kultur, og hvordan kulturen kommer til udtryk i det liv vi lever, både lokalt og globalt. Så, hvad er dit bud, kære læser?

Kulturen vokser ud af de grundlæggende værdier og de rammer, som vi sætter for vores liv i det samfund vi ønsker os. I vores debatter er mange karakteristika for den kultur vi ønsker blevet vendt og drejet. Kulturen kommer til udtryk i vores konkrete adfærd, i vaner og tanker om, det at være menneske og borger i samfundet, i en kultur, som en del af noget større.

Følgende karakteristika er ofte blevet nævnt: Højskolebevægelsen, Andelstanken, Arbejderbevægelsen, idéerne fra skoleloven af 1812 om uddannelsesret, – mulighed(SU) og –pligt til alle, den danske kulturarv, kunsten er en styrke, evnen og muligheden for at rejse ud og komme beriget hjem (”at rejse er at leve”), selverkendelsen af at Danmark er et lille land, der har brug for sin omverden og er dybt afhængig af den, stoltheden over at være dansk, og vi hjælper hinanden, vi gør noget målrettet for børnene og kvaliteten i sundhedsvæsenet godt støttet op af den teknologiske udvikling i dansk industri og diverse fonde.

Kulturen har mange ansigter og former. Kulturen er svær at begribe, holde fast i og vanskelig at håndtere. For kultur kan både samle os, men også skille os. Kultur forefindes overalt, mange gange markant, men ofte i det skjulte, som indgroede ubevidste vaner. Kulturen indeholder også mange dilemmaer. Dilemmaet mellem vores egne værdier/vores moralske kompas og ønsket om rummelighed, nysgerrighed, åbenhed, tolerance og respekt overfor andre kulturer har indtil nu været en del af debatten.

Én multikulturel verden

Kunne vi forestille os en verden med én fælles samlende kultur? Én multikulturel globaliseret verden som indeholder tolerance overfor forskellige nationale kulturer og samfund med hvert deres afsæt. En tolerance der sikrer den menneskelige mangfoldighed, som vi også har brug for, så vi kommer tættere på en bæredygtig verden, hvor menneskehedens fulde potentiale kan udfoldes. En kultur, hvor der eksempelvis er reel plads til at være uenige, hvor eksempelvis ligestilling er en helt naturlig omgangsform og vane, der gennemsyrer hele samfundet, hvor forskellighed respekteres. Og meget mere, så længe alt sker indenfor fællesskabets rammer og regelsæt. Rammer og regelsæt der skal være fuldt gennemsigtige og forståelige for alle kulturer, ligesom håndterbare løsninger skal findes, når uenigheden løber af sporet.

Vi forestiller os et multikulturelt fællesskab, der bygger på en gensidig tillid og respekt blandt alle aktører, ud fra et fælles værdisæt og fælles målsætninger om, hvor vi ønsker at bringe menneskeheden hen, både i det nære samfund (lokalt) og det fjernere fællesskab (globalt).

Et multinationalt og multikulturelt samarbejde, hvor vi videndeler og beriger hinanden med vores mange forskellige styrker. Et samarbejde hvor vi er bevidste om og i stand til at eliminere vores svagheder, og hvor vi samtidig er i stand til at håndtere den uforudsigelige verden, som vi lever i. Vi har allerede i dag mange gode værktøjer hertil. Vi skal blot skærpe dem og ikke mindst bringe dem i anvendelse. Det kræver måske et kulturskifte.

Hvordan griber vi kulturen an?

For det første skal vi have modet til at invitere til dialog, både omkring vores egen kultur og i mødet med andre kulturer. Det er vores eget ansvar at deltage i dialogen eller påbegynde den, hvis vi mener, at den mangler. Her skal vi have blik og lydhørhed for de tavse stemmer – de udenforstående. Dialogen bør præges af nysgerrighed, tolerance, respekt, åbenhed og rummelighed. Erkendelsen af ”at være uenige” er OK. På den anden side bør vi også være åbne overfor ”kulturskatte” fra resten af verden.

For at vi kan tage fat på dialogen, er forudsætningen, at vi ikke alene kender, men heller ikke er bange for at italesætte vores egen kultur, værdier og overbevisninger, men at det sker i en respekt for andres kulturer. Vi skal møde mennesker, der hvor de står netop nu, og først derefter bringe dem tættere på Det Ønskede Samfunds kultur. En ny folkestrategi og genopdagelse af folkeopdragelsen, ligesom betydningen af rollemodeller må til debat. Kulturforståelse og –indsigt er en af nøglerne til rummelighedsbalancen, og kunsten – i alle dens afskygninger – kan være døråbner og relationsskaber i dette møde med andre kulturer.

Dele af den ældre og traditionsbundne foreningskultur kunne revitaliseres og gentænkes med inspiration fra de nye og yngre former for foreningskulturer, som skyder op. Nye medlemmer skal inviteres ind i fællesskabet fuldt og helt og opleve glæden ved at kunne bidrage og modtage.

Vi må begynde med den nysgerrige og åbne dialog, for vi søger kulturer, der beriger og udvikler os henimod Det Ønskede Samfund.