Pressen som medspiller og vagthund.

Af Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

I sidste uges artikel skrev vi kort om en krise-elskende og sensationslysten presse, som velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for en konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning blandt borgerne og øvrige samfundsaktører. Det kræver en uddybning, for vi ser pressen, som en af samfundets allervigtigste hovedaktører i formningen af vores demokratiske velfærdssamfund. Pressen bør indtage rollen som medspiller i udviklingen af vores samfund, og pressen bør nydefinere sin rolle som borgernes vagthund overfor magthaverne. Det handler denne uges artikel om.

Artiklen ”Mediernes rolle i Det Ønskede Samfund”, som vi skrev tilbage i august 2021, handlede om udviklingen i mediebranchen generelt. Den handlede om mediernes centralisering, monopolisering, internationalisering, ejerforholdene, mediestøtten m.m. Vi stillede dengang en langt række spørgsmål til vores politikere, som vi stadig mangler svar på. De svar er stadig vigtige at forfølge.

Hvad er egentlig meningen med pressen?

Uanset hvilken vinkel pressen søger at lægge ind over sine produkter vil den altid være en betydningsfuld meningsdanner for de borgere den rækker ud til og når ud til. Om det er bestræbt objektivitet, dybdeborende graverjournalistik, spin, Fup eller Fakta, eller blot kopivarer fra andre.

Derfor er det vigtigt for et samfund at debattere og finde svaret på spørgsmålet om, hvad meningen med pressen egentligt er? Holde denne meningsdebat i kog, så meningen med pressen udvikles i takt med tiden og samfundets udvikling.

Vores umiddelbare svar på spørgsmålet følger to brede spor.

For det første er pressen, og pressen skal agere som en meget væsentlig medspiller i udviklingen af det demokratiske samfund. Samfundet består af uendeligt mange interaktioner og kommunikationer mellem dets aktører og netværk. Pressen bør derfor betragtes som en væsentlig del af den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Det vil styrke de bedst mulige betingelser både for det daglige meningsfulde samfundsliv for borgerne og for samfundsudviklingen på sigt.

Når vi taler om pressen som medspiller i samfundet er det både som budbringer af andres budskaber og som informationsindhenter og –fordeler til hele samfundet. Sprogdannelsen og det anvendte sprog bliver her en afgørende faktor for den føromtalte kommunikationslim mellem aktørerne i samfundet.  Medspillerrollen kræver en helt særlig moral og presseetik

For det andet skal pressen betragtes og agere som en relevant ”vagthund” overfor samfundets magthavere. Traditionelt overfor den lovgivende magt (Folketing og regering i forening), den udøvende magt (regering og embedsværket) og den dømmende magt (domstolene). Men i realiteten rækker pressens vagthunds-territorie langt længere ud til de mange samfundsaktører, som i dag også besidder magt og indflydelse.

Spørgsmålet afføder samtidigt en tilsvarende nødvendig debat om, hvordan vi som samfund opdrager vores ”vagthunde” og kontrollerer deres betydningsfulde virke for samfundet som en af demokratiets selvkorrigerende mekanismer.

Kravene til pressen

Rollen som medspiller og vagthund betyder også, at vi som samfund må stille mere præcise krav til pressen:

• Krav om en mere løsningsorienteret, sprogdannende og samfundsudviklende journalistik.
• Krav om kendsgerninger og fakta: Hvad drejer sagen sig egentligt om?
• Krav om faktatjek, så pressehistorierne reelt bliver efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier, og krav om hvordan disse faktatjek gennemføres og synliggøres?
• Krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet, nationalt og globalt, og som efterfølgende dokumenteres.

Spørgsmål til borgerne og politikerne

Kravene til pressen kræver, at vi som borgere og politikere tager debatten og finder svarene på følgende spørgsmål.

Hvordan sikrer vi den frie, dybdeborende og kritiske presse, så vi opløser paradokset mellem behovet for mediernes uafhængighed på den ene side og behovet for kontrol på den anden side?

Hvordan kan vi skabe en presse- og informationskultur, der ikke er så splittende? En kultur der både har det nære (lokale), det fordybende og det globale i et tværgående nationalt og internationalt samarbejde?

Hvordan kan vi stimulere de produktionsmiljøer, de journalistiske, kritiske, de uafhængige miljøer, som findes rundt omkring på lokalaviser, større landsaviser og de digitale medier og samtidig sikre journalisternes uafhængighed og personlige integritet i hverdagen?

Skal vi se på studieordningerne på Journalistuddannelserne, hvor der i dag er alt for meget fokus på den måde tingene ser ud på, end hvordan man finder ud af, hvad der skal være i selve indholdet, hvordan man stiller relevante, kritiske spørgsmål og håndterer kildekritik? Også fordi nutidig journalistik ofte fokuserer på de politiske processer og ikke på det politiske indhold.

Hvordan kan vi give borgerne – en bedre vejledning og mere værdifuld kundeoplevelse i mødet med pressen? Er det gennem livslang intensiv uddannelse og træning i kommunikation, som en integreret del af vores undervisningssystem? En uddannelse hvor vi lærer at håndtere ytringsfriheden, ytringsretten og ytringspligten i pagt med vores fælles værdier. Og hvis ja, hvordan gør vi det?

Afrunding

På næste debataften stiller vi skarpt på besvarelsen af disse spørgsmål om pressen som medspiller og vagthund. Debataftenen foregår til torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.