Det mangfoldige fællesskab

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

Mangfoldighed og diversitet ser vi som en kolossal styrke for samfundet – Hvordan inkluderer og udnytter vi alle forskelligheder i Det Ønskede Samfund?

Indledning

Den verden vi mennesker lever i, og den jord vi lever på, er uendelig mangfoldig og kompleks, og menneskets udvikling afspejler netop denne kompleksitet og mangfoldighed. Men vi har, som mennesker, gennem årtusinder i stadig stigende grad også påvirket vores omverden ud fra et ønske om, først overlevelse, så udvikling og skabelse af det liv, vi ønsker for os selv og vores efterkommere.

Men den uendelige mangfoldighed og sammenhængende kompleksitet er under stærkt pres, og forskerne bliver mere og mere enige om, at vi mennesker bære hovedparten af ansvaret. Klimadebatten raser og den ene COP afløser den anden. Men dette pres afspejler sig også i vores generelle samfundsudvikling, og det er her vi med denne artikel og den kommende debataften ønsker at lede debatten hen.

Traditionelt har samfundsudviklingen svinget fra et overvejende fokus på individet til et overvejende fokus på fællesskabet. Det ene eller det andet. Men vi ser også tendenser til, at pendulets udsving på den politiske arena bliver mindre, om end der stadig er aktører, der svinger sig helt ud til en af siderne.

Denne tankegang ønsker vi at udfordre og rokke ved. Det gør vi for i endnu højere grad at udnytte den uendelige mangfoldighed og kompleksitet, som vi indledningsvis skrev om. Vi er overbeviste om, at der heri ligger et kolossalt uforløst potentiale for vores samfunds udvikling.

Som appetitvækker til debatten åbner vi dialogen med to nedslag: ”Paradokset” og ”De udenforstående”.

Paradokset

Paradokset mellem det ene eller det andet (individet eller fællesskabet) bliver vi nødt til at opløse for at komme. Vi bliver alle nødt til at komme ud af ”de holdningsmæssige skyttegrave”. Meningsdannelsen om udnyttelsen af verdens og vores mangfoldigheder, forskelligheder og uforløste potentialer, bør begynde forfra og gentænkes. Den låste debat om inklusion i folkeskolen er et tydeligt eksempel herpå.

Det betyder også, at vi må give mere rum for vores forskelligheder, samtidig med at vi må respektere flertallets og fællesskabets demokratiske beslutninger og bakke disse beslutninger op. Vi må acceptere, at vi hver især har vores oplevelse og model af den verden vi lever i, og samtidig respektere andres model af verden. Enighed kan også opstå ved at anerkende uenigheden, samtidig med at vi fastholder retten til at blive klogere ved at lytte og lære af hinanden.

Frygten for fremmede kulturer er et andet sørgeligt eksempel på dette paradoks. Her kunne vi begynde dialogen et andet sted ved at koncentrere os om, hvad vi kan berige hinandens kulturer med frem for at påtvinge andre vores kultur og ikke mindst finde ud af hvilke fælles værdier vi trods alt har, og hvad det er der driver os som mennesker på denne jord. Vores børn og nære familie kunne være et godt sted at starte. Nytten af diversiteten opstår gennem samskabelse.

De udenforstående

Knud Aarup skrev en bog for et par år siden, som hed: ”Fra Udenforskab til Fællesskab”, hvor han beskæftiger sig med de mellem 200.000 til 300.000 mennesker i vores samfund – måske det bedste samfund i verden – der står uden for vores fællesskab.

Vi finder, at der er behov for, at skabe et samfund, hvor der er mulighed for, at alle mennesker kan få lov at bidrage med det de kan, og hvor alle har mulighed for at udvikle netop deres talent. Hvordan gør vi det?

De udenforstående strækker sig fra samfundets svageste til samfundets stærkeste og rigeste, som ikke føler, at de har eller kan få en reel mulighed for at udleve deres potentialer og styrker. De findes på tværs af køn, religion, etnicitet, arv og miljø, og vi kan ikke være bekendt, og vi har ikke råd til at lade deres potentialer gå tabt. Så hvordan får vi sat alle potentialer i spil – store og små – i Det ønskede Samfund? Hvad gør du for at det sker? Hvad kan vores politikere og alle de andre aktører i samfundet gøre?

Oplæg og debat

Vi ønsker at lægge op til en berigende dialog om ”Det mangfoldige fællesskab” og hvilke krav vi nødvendigvis må stille til os selv, de politiske, offentlige og private aktører i Det Ønskede Samfund?

Det gør vi ud fra følgende spørgsmål:

Hvordan kommer vi ud af ” de holdningsmæssige skyttegrave” og sætter fokus på dialogen om mangfoldighedens og kompleksitetens uendelige potentiale?
Hvordan skaber vi en bedre balance mellem den individuelle frihed og fællesskabets rammer for det samfund vi ønsker at leve i?
Hvordan skaber vi mulighed for, at alle mennesker har mulighed for at udvikle netop deres talent?
Hvordan skaber vi mulighed for, at alle mennesker kan få lov at bidrage med det de kan? Og hvordan gør vi det?
Hvilke spørgsmål skal vi stille de politiske partier, så vi skaber den samfundsdialog, som vi her efterlyser?

I samtalerne om Det Ønskede Samfund……

…. insisterer vi på en ordentlig, en lyttende og en god debat, hvor formålet er at blive klogere og bidrage til en mangfoldig dialog med udveksling af idéer og tanker, der bringer os videre hen imod Det Ønskede Samfund. Det munder ud i præcise spørgsmål, som vi stiller til rådighed for vores lokale og nationale politikere. For når vi har trænet vores egne demokratiske dialogmuskler, vil vi træne de politiske partiers demokratiske dialogmuskler. Det gør vi ved at stille spørgsmål til politikerne om, hvordan de ønsker at udvikle det fremtidige samfund.