Tillid er demokratiets forudsætning

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

Tillid er forudsætning for demokratiets overlevelse og kreative udvikling. Så hvordan skaber vi den bedst mulige og gensidige tillid mellem alle samfundets aktører, som er forudsætningen for at etablere det samfund vi ønsker os? Og hvordan fastholder vi, og hvordan udvikler vi den opnåede tillid, som er så skrøbelig og som så let forsvinder som dug for solen en skøn forårsmorgen i maj. Det handler denne uges klumme om. Kom og vær med i debatten 🙂

Hvad er tillid

For os er tillid er en stærk mental tilstand, og som den danske ordbog formulerer det ” en stærk følelse af at kunne tro på, stole på eller regne med nogen eller noget”. Mange ord er gennem tiden sat på begrebet tillid: tiltro, håb, fortrøstning, optimisme, troværdighed og meget mere. Men ofte lægger vi kun mærke til det, når vi mangler det, og det modsatte – mistillid – har overtaget dagsordenen, og modforanstaltninger i form af kontrol iværksættes. Vi ønsker at frakoble denne forbindelse mellem tillid og kontrol, hvor alternativet til tillid er sat lig med øget kontrol. Koblingen er ofte blevet knyttet til Lenins, Sovjetunionens skabers udsagn om, at ”Tillid er godt – kontrol er bedre”. Men det er vi slet heller ikke enige med diktaturregimets skaber i.  

Ønsker vi et bedre samfund lokalt, nationalt og globalt er det ikke noget alternativ til gensidig tillid. Gensidig tillid skaber kreativitet, personlig frihed og selvstændighed, virkelyst og engagement, arbejdsglæde og mental sundhed. Oplevelsen af tillid knytter sig også til begreber som troværdighed, ærlighed, tiltro til hinanden. Det knytter sig til åbenhed og gennemsigtighed mellem mennesker, aktører og institutioner i samfundet.

Skal vi lykkes med at skabe det bedst mulige demokratiske samfund, er en væsentlig forudsætning, at vi styrker den gensidige tillid blandt alle samfundets aktører, ikke mindst mellem den lovgivende, den udøvende og dømmende statsmagt, samt de frie medier som demokratiets vogtere, for ikke at glemme samfundsborgerne, som er fundamentet for det hele. Samfundsborgernes medinddragelse og involvering i samfundsudviklingen er vigtige ingredienser, når vi taler om tillid.

Radius` Troværdighedsanalyse fra 2020 viser, at der er behov for radikale forbedringer hos de før omtalte statsmagter og -vogtere. Politikerne ligger stadig lavest af 26 faggrupper, journalister på 24. pladsen, efterfuldt af embedsmænd på 21. pladsen og advokater på 18. pladsen. Toppen er stadig præget af sundhedspersonale (jordemødre, sygeplejersker og læger) og politi på de første fire pladser. Det har ikke rykket sig meget de sidste 12 år.

Men når følelsen af tillid så dukker op, oplever vi en forunderlig frihed og tryghed, som skaber grobund for kreativitet og det meningsfulde liv. Vi får mulighed for at slippe magien løs. Så hvordan gør vi det.    

Hvordan skaber vi tillid?

Den danske filosof K. E. Løgstrup sagde om tillid, at tillid er medfødt og kaldte det en ”suveræn livsytring”, et fænomen, der er indbygget i selve tilværelsen. Det giver stadig god mening, men vi er også overbeviste om, at tillid kan skabes og genskabes, når vi har mistet den. Men den kommer ikke igen af sig selv. Vi må selv gøre noget – vi må selv tage initiativet.

Vi skaber tillid gennem vores adfærd, altså gennem det vi siger og gør. Vi skaber tillid ved at være ærlige, troværdige, loyale, medinddragende og pålidelige. Og vi skal selv tage initiativ til at være den første til at udvise tillid til andre. Vi skal turde løbe den risiko, og vi skal kunne foretage den risikostyring under vejs, der er nødvendig for udviklingen af den gensidige tillid. Både som almindelige mennesker og som ledere, hvor sidstnævnte har en særlig forpligtelse.

Vi har begge som ledere oplevet, hvor lidt der egentligt skal til for at slippe tillidsmagien løs. Det handler om at udleve sunde værdier, troværdighed, udvise mod, åbenhed og gennemsigtighed og ikke mindst tage lederansvar. Det handler om at skabe et tillidsbaseret arbejds- og læringsmiljø, hvor alle erfaringer opfattes som værdifulde data for det videre forløb, og hvor det vi tidligere kaldte ”kontrol” bliver omdannet til og opfattet som en supplerende læring og kompetenceudvikling for det enkelte menneske.

Hvordan fastholder vi tillid?

Vi tror, at de fleste mennesker har oplevet, hvor skrøbelig tilliden kan være. Fra det ene øjeblik til det andet kan vi miste den, for måske aldrig at finde den igen eller at det tager lang tid. Men sådan behøver det ikke at være. For når vi nu ved, hvor skrøbelig tilliden kan være, kan vi vende den til vores fordel og styrke.

Tilliden fastholder vi ved at indbygge den som et naturligt element i vores daglige adfærd, både i den måde hvorpå vi vedligeholder og styrker vores tillid til andre. En tillid der smitter af på deres tillid til os. På den måde styrker vi andres og egen selvtillid.

Afrunding.

Der er nok at tage fat på. Selv i et demokrati, som det danske, har tilliden svære vilkår. Kontrolforanstaltninger og begrænsninger præger fortsat vores lovgivning, og på visse områder er det fortsat nødvendigt. Den nødvendighed opstår, når samfundets aktører ikke følger de demokratiske spilleregler. Den manglende åbenhed omkring politiske beslutninger, agtindsigter, ejerforhold og mediernes persondatahåndtering er blot få eksempler herpå.  

Men måske skulle vi alligevel i stedet sætte mere fokus på at styrke tilliden i, og hvad vi gerne vil med vores samfund!

Debatten om Det ønskede Samfund fortsætter. Vi fortsætter med vores ugentlige artikler, Morgenpolitik – Fredericia og torsdag den 16. juni 2022, kl. 19-21 holder vi næste debataften. KOM OG VÆR MED 🙂