Vær dit ansvar bevidst

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

I Det Ønskede Samfund har det at være sit ansvar bevidst – som samfundsborger –  en helt særlig klangbund, resonans og betydning for det velfærdssamfund og det demokratiske samfund, som vi ønsker og stræber efter. Ansvaret er allestedsnærværende. Det er ofte tavs viden, som mestendels flyder ubevidst rundt blandt os, og det fortjener et større fokus på vejen mod det samfund vi ønsker os. At være sit ansvar som samfundsborger bevidst er derfor temaet for denne uges artikel.

At tage ansvar

At tage ansvar debatteres ofte ud fra flere perspektiver. Det rent juridiske eller det mere filosofiske, etiske og moralske ansvar, hvor det første går på ansvaret i forhold til overholdelse af normer knyttet til retslige sanktioner, fx straf eller erstatninger, og hvor det andet går mere på årsagen til den pågældende hændelse, om årsagen er bevidst, ubevidst eller helt tilfældig. I det moderne velfærdssamfund, som vi kender det i Danmark, er der generelt godt styr på de juridiske aspekter, hvorimod der på de etiske og moralske ansvarsområder stadig er rigelig plads til forbedringer med afsmitninger ind på det juridiske felt.

Ansvaret knytter sig til det enkelte menneske, både i et rent personligt og medmenneskeligt ansvar og i ansvar i forhold til de roller, vi påtager os og får, som borgere blandt andre borgere i det samfund vi lever i.  

Det personlig ansvar ligger først og fremmest i at være i stand til at tage ansvar for vores eget liv. Men da vi mennesker fødes tidligt, er hjælpeløse, og da vi som sociale væsner er dybt afhængige af andre, bliver det, at kunne tage ansvar for eget liv, en livslang læringsproces. En læring, der afhænger af den enkeltes arv og miljø, og hvor motivationen og lysten til at tage ansvar udvikles, og meningen med livet skabes.

Den østrigske psykiater Viktor Frankl, som skrev bogen ”Man search for meaning” på baggrund af sine oplevelser som koncentrationslejrfange under 2. verdenskrig, rammede det personlige ansvar fint ind med den indsigt, at kræfter ude af din kontrol kan ultimativt tage alt fra dig undtagen én ting, og det er din frihed til at vælge, hvordan du vil agere i situationen. Du kan ikke kontrollere alt hvad, der sker i dit liv, men du kan altid kontrollere, hvad du føler og gør med det, der sker med dig.

Påtager vi os det personlig ansvar, så giver det os friheden til at vælge, vores selvtillid styrkes, og følelsen af kontrol vender tilbage.

Men ud over det personlige ansvar, som gælder alle mennesker, ud fra de fysiske og mentale muligheder den enkelte har, knytter der sig også ansvaret i de uendelig mange forskellige roller, som vi påtager os, og som vi bliver pålagt i samfundslivet. I familielivet, på job, i fritiden, i foreningslivet, som ledere og meget andet løser vi forskellige opgaver gennem vores unikke adfærd og kommunikation, som vi selv må tage ansvar for. Her følger to tidstypiske eksempler på, hvor vi finder væsentlige forbedringspotentialer.

Den ansvarlige leder

Forudsætningen for at være en ansvarlig leder er, at du har fuldstændig styr på dit eget personlige ansvar overfor dig selv og dine nærmeste (familie) i alt, hvad du gør. Dernæst er det en af den ansvarlige leders allervigtigste opgaver, at skabe et arbejds- og læringsmiljø, hvor medarbejderen har mulighed for at udvikle og påtage sig det individuelle ansvar.  Så oplever medarbejderen friheden til at vælge, kreativitet, selvtillid og følelsen af kontrol.

Den empowerment og det potentiale, som derved forløses, sker kun, hvis den ansvarlige leder fastholder sit eget ansvar, som leder, også når fejlene uvægerligt opstår i virksomheden, organisationen eller regeringen. Toplederen har altid i sidste ende ansvaret, som hun eller han bør stå ved. Den risiko må toplederen personligt tage på sig. Ansvarsforflygtigelse hos topledelsen er gift for en virksomhed og et samfund. Eksemplerne herpå er desværre for mange, men vi skal skåne læseren for dem her og henvise til de daglige Breaking news.

De ansvarlige medier

Det andet tidstypiske eksempel er ansvarligheden hos medier i et demokratisk velfærdssamfund, som det danske. Ytringsfriheden og pressefriheden er afgørende fundamenter for mediers virke i samfundet. Men dertil knytter sig et meget komplekst presseetisk og moralsk ansvar, som i dag er under stort pres. Den stadig større statsfinansiering og den reklamefinansierede økonomi skaber en potentiel grobund for en skævvridning af pressefriheden. En skævvridning som sker uden for den almindelige borgers synsfelt.

Vi har i den sammenhæng – under tidligere debatter – fremhævet den fri presse, åbenhed om algoritmer og skattebetaling, den lave magtdistance, gennemsigtigheden i nyhedsformidlingen, som grundlæggende værdier, som vi ønsker at udbygge.

Mediernes rolle i samfundet skal bringe os tættere sammen i fællesskabet, give samfundsborgerne valide informationer og nye, dybere indsigter, ikke kun Breaking News. Borgerne skal have mulighed for at søge indsigt gennem flere forskellige medier og perspektiver uden meningsløse betalingsmure, som kun er skabt for at skabe profit hos medieejerne. Mediernes ansvar trænger desværre også til et grundigt eftersyn og update.

Afrunding

Debatten om Det ønskede Samfund fortsætter. Vi fortsætter med vores ugentlige artikler i AVISEN og torsdag den 16. juni 2022, kl. 19-21 holder vi næste debataften om Det Ønskede Samfund. KOM OG VÆR MED 🙂