Det næste valg –

Demokratiets forudsætninger og fornyelse

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

Efter en dejlig sommerpause med refleksion og eftertanke over samtalerne om Det Ønskede Samfund er det tid til at fortsætte debatten. Det er der mange god grunde til. Det næste folketingsvalg står og banker på, og mange spørgsmål til vores politikere og de politiske partier står stadigt ubesvarede hen. Ikke mindst spørgsmålene om de syv ubærlige problemstillinger, som vi tidligere har debatteret. Det vender vi tilbage til, for det allerførste, som vi er nødt til at berøre, er det vi kalder ”Demokratiets forudsætning og fornyelse”.

Demokratiets forudsætninger

Vores demokrati i Danmark bygger principielt på Grundloven af 1849 med senere tilføjelser. Et repræsentativt demokrati, hvor de folkevalgte – vores politikere – skal repræsentere dem, de er valgt af, og de skal stemme ud fra deres egen overbevisning. Senere har de politiske partier indtaget en stadig mere magtfuld rolle, som grundlæggende har sat Grundlovens fundament om at stemme efter egen overbevisning under pres ved flere lejligheder. En magtfuld rolle som nu selv er kommet under pres på grund af de mange partihop, soloridt og nye partier, der er dukket op i indeværende valgperiode.

Det danske demokrati er dermed kommet under fornyet pres. Hvordan kan vi som borgere være sikre på, at de politikere og de partier, som vi vælger for at repræsentere os på tinge, også holder den vælgerkontrakt, som de, gennem deres opstilling og valg til Folketinget, de facto underskriver? Ja, indtil nu viser også den nuværende valgperiode, at dét kan vi desværre bestemt ikke altid være sikre på.

En af demokratiets første forudsætninger må derfor være, at vi skal kunne stole fuldt og helt på de politikere, som vi vælger, som vores repræsentanter. Vi skal have tillid til dem alle, også selv om vi kan være politisk uenige med dem. Dette gælder ikke mindst den valgte regering og de politiske partiledere. De sidste 10 års troværdighedsanalyser viser desværre, at opfattelsen blandt demokratiets borgere er diametralt modsatrettet, hvilket er nedslående og dybt bekymrende.

En måde, at skabe disse forudsætninger om øget troværdighed og tillid på, er faktisk ret enkelt at håndtere, men det har vist sig ganske svært at realisere for vores politikere.

Vi må forlange, at vores politikere er åbne og ærlige, og at vores politikere er loyale overfor det mandat (vælgerkontrakten), som de er valgt på i hele valgperioden.

Vi må forlange, at få indsigt i deres grundlæggende værdisæt og holdninger, som de begrunder deres politiske valg ud fra. Kun derved kan vi sikre os, at de gør som de siger, og siger det de reelt gør. Vi har tidligere peget på flere betydningsfulde værdier:  ÆRLIGHED over for dig selv og andre, LOYALITET overfor den rolle og opgave, som du har påtaget dig i samfundet, den enkeltes ansvar for at tage det INITIATIV og udøve den HANDLEKRAFT, der skal til for at bevæge verden til et bedre og mere bæredygtigt sted. Sidst, men ikke mindst skal vores adfærd være præget af ORDENTLIGHED i alt, hvad vi gør. Samspillet skal også præges af GENNEMSIGTIGHED og TILLID. Gennemsigtighed i alle samfundsmæssige beslutningsprocesser skaber troværdighed og tillid. Gensidig tillid styrker den kreativitet, der er drivkraften i et sundt og udviklende samspil mellem aktørerne i samfundet.

Vi må derfor forlange, at vores politikere tager ansvar og vedstår deres politiske ansvar, ikke mindst de politiske partiledere, og de, der for en stund, har regeringsmagten. Af det samlede Folketing må vi forlange, at der skabes en større gennemsigtighed i de politiske beslutningsprocesser, ikke mindst under større kriser og tidspres, hvor netop demokratiets grundforudsætninger udfordres og måske for en stund sættes ud af kraft.

Men vores politikere arbejder jo ikke i isolation. Samspillet med alle øvrige aktører i samfundet er forudsætning for en sund og bæredygtig samfundsudvikling.

Demokratiets fornyelse

Tanken om demokratiets fornyelse er ikke ny, men vores demokratiske styreform er under stadig stigende pres, både indefra og udefra. Vi har ikke formået at udvikle vores demokratiske styreform i takt med tiden og udviklingen i verden omkring os. Det viser vores debatter, og det viser de kriser, som vi har oplevet gennem de seneste årtier. Kriser som vi stadig ikke har fundet svar på og som hænger sammen med de syv ubærlige problemstillinger, som vi har debatteret i Det Ønskede Samfund.

I den kommende valgkamp må vi forlange, at vores politikere og de politiske partier giver deres konkrete bud på løsninger af ud de problemstillinger, som vi står overfor. Helhedsløsninger, der er begrundet i konkrete politiske overbevisninger, og helhedsløsninger, der ikke kun er overbud på og imitation af andre partiers fragmenterede politikker.

De næste skridt

Debatten om Det Ønskede Samfund fortsætter vi i tre spor.

For det første fortsætter vi vores artikelserie i avisen.nu og de traditionelle debatter om aktuelle temaer. Næste debataften er torsdag den 25. august 2022, kl. 19-21. Emne tilgår. 🙂

For det andet vil vi i samarbejde med Danske Digitale medier, tage hul på en ny debatform, hvor vi inviterer udvalgte politikere ind til debat om svarene på de spørgsmål, som vi tidligere har stillet over de syv ubærlige problemstillinger, som vi stadig mangler svar på. De ubærlige problemstillinger er: Individet og kontrollen i samfundet, Samspillet mellem aktørerne i samfundet, Mediernes rolle i samfundet, Borgerinddragelse i samfundet, Den demokratiske samtale, Det åbne og ansvarlige lederskab, og Det favnende samfund. 🙂

Begge debatformer bliver sikkert en del af den igangværende valgkamp, hvor langt vi når inden valget, må tiden vise.

For det tredje fortsætter vi vores lokale Morgenpolitik – Fredericia i tilslutning til møderne i Fredericia Byråd. I et forsøg på at få flere med ændrer vi tidspunktet til sen eftermiddag. Næste gang torsdag den 8. september 2022, kl. 1630-1800 i tilslutning til byrådsmødet den 12. september 2022. 🙂