Valgtema – Form eller indhold

af Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

De politiske partier og medier har i længere tid arbejdet på deres manuskripter for netop deres unikke forestilling omkring det kommende folketingsvalg. Flere af forestillingerne er allerede under opførelse, andre finpudses og flere manuskripter skrives der stadig på, mens andre kastes bort og erstattes af nye manuskripter, der passer bedre til budskaberne og den aktuelle kontekst. Men er det forestillingerne, processerne og spindet omkring folketingsvalget, som det hele bør handle om, eller er det egentligt ikke mere indholdet af den ønskede politik, som er afgørende for vores valg? Det handler denne uges artikel om.

Formen er vigtig

Traditionelt har de politiske debatter hovedsageligt handlet om form, processer og spin. Politikerne og medierne har, som hovedaktører, spundet hinanden ind i en absurd labyrint godt hjulpet af de stadigt flere og flere spindoktorer, hvis indflydelse kun sjældent kommer helt frem i lyset. En labyrint som ingen af parterne skulle være gået ind i, fordi den kun fører til det, vi tidligere har kaldt for, et meningsløst absurd teater. En labyrint som kun skubber troværdigheden og tilliden til begge hovedaktører den forkerte vej, og som fører vælgerne – måske ubevidst – på vildspor.

Der er slet ikke forkert at tale om form, processer og spin, heller ikke i forbindelse med et folketingsvalg. Men når form, processer og spin tager magten fra indholdsdelen, så mister vi en vigtig balance i den demokratiske styreform, som vi er fortalere for i debatten om Det Ønskede Samfund. Inden vi vender os til balancen, skal vi dog lige sætte fokus på indholdet.

Indholdet er vigtigere

Når vi sætter vores kryds til de politiske valg, som vi ca. hvert fjerde år står overfor, er det allervigtigste, at vi gør det på det bedst tænkelige grundlag. Vi skal som borgere i et demokratisk samfund være bedst muligt oplyste om, hvilke grundlæggende politiske valg vi har, og som vi står overfor. Derfor bør indholdet af de politiske debatter sætte fokus på de politiske partiers visioner for fremtidens Danmark. Medierne bør udkrystallisere de dybereliggende forskelle i de politiske partiers visioner og mål, og bore ind til kernen af disse, så forskellene står klart for den enkelte borger. Også så vi som borgere er sikre på, at vi forstår og har tillid til de forskellige politiske budskaber, og at vi ved, hvorfor disse visioner og mål er vigtige for det enkelte politiske parti.

Heri ligger en stor udfordring for de politiske partier. For det kræver, at de hæver sig over de mange enkeltsager og forslag, som nærmest har karakter af administrative opgaver, og at de politiske partier alene beskæftiger sig med egne politiske visioner og mål og deres begrundelser herfor.

Men heri ligger også en stor transformativ udfordring for medierne. For det kræver en anden journalistisk og kommunikativ tilgang, og så er vi tilbage til formen og forestillingen. En tilgang der giver tid og rum til dybdeborende journalistik og interviews, hvor den enkelte politiker og de politiske partier reelt kommer til orde i form af svar på åbne relevante spørgsmål om det politiske indhold og konsekvenserne heraf.

Hvordan finder vi balancen?

Balancen mellem form og indhold i de politiske forestillinger vil altid være dynamisk. Men balancen bør tage udgangspunkt i det politiske indhold, som derved bliver styrende for formen og ikke omvendt.

Manuskriptet til de politiske forestillinger, som i denne tid folder sig ud på de mange forskellige scener, bør have samme hovedfokus – Det politiske visionære indhold. Forestillingernes drejebøger og gennemførelse, det vil sige selve formen, processerne og spindet bør naturligvis behandles, men have mindre fokus.

Det er derfor ikke et spørgsmål om enten indhold eller form, men et spørgsmål om rækkefølge og prioritering.

Spørgsmålet er grundlæggende også, om de politiske partiers visioner og mål er så forskellige fra hinanden, at de giver mening af debattere ud fra. Måske har de politiske partiers visioner og mål over tid nærmet sig hinanden så meget, at forskellen nu reelt kun ligger i form, proces og spin. Hvis det sidste er tilfældet, kan vi virkelig tale om et demokratisk underskud, som vi skal have bugt med.

Derfor kan vi kun appellere til både politikere og medier om at tage handsken op. Tal først og fremmest om INDHOLD og dernæst FORM!

Afrunding

Indhold og form er dele af den samlede virkelighed, som vi her har omtaler som en slags teaterforestilling. Et dramaturgisk perspektiv, der tager udgangspunkt i den amerikanske sociolog Erving Goffmans Impression Management teori (på dansk kaldt Erving Goffmans interaktionsteori).

Goffmans interaktionsteori bruger teaterverdenen som metafor, hvor aktørerne står ansigt til ansigt i forskellige sociale, dagligdags situationer, hvor aktørens adfærd lægges til rette for at gøre bestemte indtryk. Teorien beskrives ud fra seks hovedprincipper: Selve forestillingen overfor publikum, teamet af skuespillere, ”Frontstage og Backstage”, Adgangsvejen mellem ”Frontstage og Backstage”, de modstridende roller, samt kommunikationen mellem aktørerne og styringen heraf. Læs mere om dette perspektiv på: Goffmans Impression Management teori.

De næste debatter

Næste Morgenpolitik – Fredericia foregår på Zoom torsdag den 08. september 2022, kl. 1630 – 1800 med udgangspunkt i dagsordenen for Fredericia Byrådsmøde mandag den 12. september 2022, kl. 17. Du kan tilmelde dig allerede nu til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).

Næste debataften foregår på Zoom torsdag den 29. september 2022, kl. 19-21, hvor vi fortsætter debatten om Det Ønskede Samfund. Kom og vær med. Tilmeld dig allerede nu til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).