Borgertrivsel

Af Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

Grundstenen til et velfærdssamfund er ubetinget, at borgerne trives, at borgerne har et godt og meningsfuldt liv. Spørgsmålet er ikke det modsatte, men alene spørgsmålet om hvad det vil sige at trives. Hvad det vil sige at have et godt og meningsfuldt liv, samt, og ikke mindst, hvordan skaber vi forudsætninger og rammer for god trivsel og et godt og meningsfuldt liv for hver enkelt borger. Det handler denne uges artikel om, som oplæg til årets første debat.

At borgere trives er ikke kun samfundets ansvar og pligt. Den enkelte borger skal også ønske det og ville det. Det er borgerens ret til, men også pligt til at være med på rejsen mod en bedre trivsel, herunder pligten til at yde individuelle og kollektive bidrag efter individuel evne.

At trives

Vi mennesker er forskellige fra fødsel og præges af arv og miljø gennem livets mange faser. Det at trives, og det at have et godt og meningsfuldt liv, er forskelligt fra menneske til menneske, og varierer gennem hele livet. Så når vi taler om, hvad det vil sige at trives som menneske, så må vi først og fremmest lytte til det enkelte menneske, og vi bliver nødt til at spørge ind til: ”Hvad er det gode liv for dig/for det enkelte menneske? ” og ” Hvad vil det for dig sige … at trives? ”

Det betyder, at vi som samfund godt kan samle fællesnævnere for borgertrivsel og kategorisere dem i fx ”de unge”, ”de ældre” og mange andre bokse, men den individuelle menneskelige faktor må vi have med i overvejelserne, når vi som samfund skal sætte rammerne for det. Her taler vi reelt om grænserne for den individuelle frihed som samfundsborger. Ytringsfriheden, valgfriheden til uddannelse og job, religionsfriheden, ligheden mellem kønnene, stemmeretten, valgfriheden og mange andre frihedsrettigheder i det demokratiske velfærdssamfund.

Hvordan trivsel

Men før vi som mennesker overhovedet kan sige noget om ”at trives og have et meningsfuldt liv”, så må vi vide, hvem vi selv er som individer og som samfund, og hvad vi ønsker med vores liv. Ved vi ikke det, så har vi det meget, meget svært med at finde ud af, om vi trives, og om hvordan vi trives.

Og det er måske den allerstørste udfordring for det danske samfund i dag, og det første, som vi skal have styr på, inden vi går videre med at styrke indsatsen på trivselsområdet. Meget tyder på det, for selv om der længe har været talt om, og der stadig tales mere og mere om trivsel og ikke mindst det modsatte. Selv om der er iværksat mange trivselstiltag, så har vi endnu ikke knækket koden til god borgertrivsel for alle borgere i samfundet. Det gælder mange grupperinger i samfundet: først og fremmest de unge (44% af unge mellem 16-25 år oplever en grad af mistrivsel), de ca. 45.000 unge uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, men også andre de såkaldt udenforstående, de ældre mv.

Vi ønsker først og fremmest at sætte fokus på de unge, for hvis først de trives, så er der reelt håb for fremtidens velfærdssamfund. Vi bliver nødt til først ”at standse ulykken” og opbygge god trivsel blandt de unge.

De unges trivsel

Vi tror på, at recepten er enkel, men ikke let, for så var det allerede sket og på plads.

Og første del af recepten, har vi allerede nævnt. Vi må begynde med aktivt at lytte til de unges meninger og ønsker om det liv, som de har foran sig, hvad de forstår ved god trivsel og et godt liv. Og vi må støtte dem i at finde ind til hvem de selv er, deres egen identitet, som del af det samfund de lever i og som de er forpligtet til at bidrager til og ret til at nyde godt af.

Anden del af recepten er at igangsætte konkrete lokale trivselsprojekter, for vi tror på, at den individuelle tilgang er løsningen. Derfor bør det være styret af kommunerne og her kunne regeringens oplæg til styrkelse af frikommunetanken være en oplagt løsningsmodel for både rammesætning og finansiering. Her er to mulige eksempler på lokale trivselsprojekter:

1. En bedre balance mellem folkeskolens boglige, kreative og praktiske indhold, og flere muligheder for erhvervspraktik.

For at nå dette mål vil vi gerne foreslå en ugentlig praktikdag i 8.- 9.- og 10. klasserne. Konkret foreslår vi at igangsætte forsøg, hvor undervisningen gennemføres i et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder i lokalområdet, og hvor mindst 50% af tiden foregår uden for skolen. Ideen er, at lokale netværk af virksomheder og skoler samarbejder om lærerkræfter og undervisningsindhold i længevarende forløb. Forslaget skal bidrage til at udmønte den påtænkte frisættelse af folkeskolen og samarbejdet mellem parterne bag ”Sammen om skolen”.

2. Byggelegepladsen Version 3.0

Regeringen vil gøre noget for højnelse af det praktiske og musisk kreative i uddannelsesområdet og særlig med fokus på folkeskolen, hvor balancen er tippet mod det boglige/akademiske med en nedprioritering af det praktiske håndværk, det åndelige og det musiske område.

Hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling har vi brug for unge mennesker som vil gå håndværkets vej. Her ser vi byggelegepladsen i en version 3 som et grænseobjekt med koblingsmuligheder imellem folkeskole, erhvervsskole og håndværksvirksomheder samt et amerikansk læringsdesign fra Chicago, benævnt FUSE. Lad os lige se lidt nærmere på byggelegepladsens historie og dens versioner 1 og 2, for derefter at vende tilbage til hvordan et billede af version 3 ser ud. 

Den første byggelegeplads oprettes som en del af Emdrupplanen ved København i 1943. Ideen er optaget i den danske kulturkanon som et stykke enestående dansk legedesign og byggelegeplads ideen er for længst ”eksporteret” til hele verden som reformpædagogisk og børnecentreret legedesign.  

Byggelegepladsen dukker op som et stykke enestående dansk pædagogisk historie i 1943, hvis idegrundlag stammer fra arkitekten Dan Fink og havearkitekten C.Th. Sørensen. I version 1 hed de ikke byggelegepladser, men skrammellegepladser og i slutning af 1960´erne skiftede de navn til byggelegepladser. På det tidspunkt havde de mange dyr som ofte ses på byggelegepladser gjort deres indtog og derfor en ny version – version 2.

Byggelegepladsen er oprindeligt en kritik af angelsaksisk nytteorienteret og på forhånd bestemte legepladser med gynger og karruseller. Byggelegepladsen er oprindeligt en legeplads der benyttes efter skoletid.

2.1. FUSE-Studios

FUSE er et læringsdesign (About – FUSE Studio) som er udviklet med afsæt i fritidsorganisering og som i dag er afprøvet i 254 amerikanske skoler med stor succes samt i skolevæsenet i Helsingfors. I koblingen imellem FUSE Studios læringsdesign og pædagogik, der bl.a. bygger på John Deweys problemløsningsmetode og gameifikationsprincipper som de kendes fra online og konsolspil, med Byggelegepladsen v. 2. ser vi konturerne til Byggelegepladsen v.3

2.2. Byggelegepladsen version 3.0

Dannelsesidealet for Byggelegepladsen v. 3. er det bære- og væredygtige menneske på jorden, hvor undervisning og leg går balanceret i hånd med hinanden. 

Byggelegepladsen version 3.0 er STEM partnerskab imellem en kommunal Byggelegeplads, lokale håndværksmestre- og virksomheder samt Northwest University of Chicago og professor Reed Stevens såkaldte Fuse Studios (About – FUSE Studio).

1. Opbygning af et Fuse Studio (Try – FUSE Studio) på en dansk byggelegeplads med afsæt i den amerikanske metode  og deres partnere bl.a. Boeing, Simens og Motorola.
2. Implementering af danske og måske europæiske partnere i Fuse Studios bl.a. Ørsted, Vestas og Grundfos samt Airbus.
3. Kobling imellem en tre kommunale folkeskoler og en byggelegeplads med FUSE, hvor koblingen medfører FUSE lærings- og udfordringer for 7. – 9. klasse 1 skoledag eller 5 timer pr. uge.
4. Udvikling af traditionelle byggelegeplads aktiviteter såsom bygning af huse i træ med arbejde i stål/gips/halm/ler/mursten/mørtel ud fra bæredygtige principper. Aktiviteterne gameificeres med afsæt i FUSE principperne.
5. Opbygning af partnerskab og sponsorships (byggematerialer) med lokalt erhvervsliv, som tilbyder læremesterkraft og praktikpladser samt mesterlæreforløb fra 8. klasse i kombination med ungdomsskole.
6. Den selvforsynende og bæredygtige byggelegeplads, som kan forsyne sig selv med bæredygtig mad og energi.

Målet er større STEM og håndværksmæssig interesse igennem et alvorligt sjovt lærinigs- og legemiljø opbygget omkring ideen om byggelegepladsen og udviklet i en version 3.0 som lever konfliktfrit og samtidigt med version 1.0 og 2.0.

3. 45.000 UNGE I UDENFORSKAB OG MISTRIVSEL

Regeringen vil gøre noget for det samfundsproblem at 45.000 unge står uden uddannelse, ikke er i gang med uddannelse eller er uden for arbejdsmarkedet. Dette prospekt forsøger at give et billede af en løsning, som i første omgang ikke er koblet til uddannelses- eller arbejdsmarkedsproblem, men til et ungdomspædagogisk problem. Ungdomspædagogikken tager sigte på at hjælpe unge til succes i deres ungdomsliv, som er et perspektiv, der også indeholder uddannelse og arbejde, men i lige så høj grad det enkelte unge menneske og deres sociale forhold.

Vi står med et ubærligt problem, som har enorme menneskelige konsekvenser for de unge, men også for samfundet. Vi tror på, at vi skal prøve at eksperimentere løsninger frem. Vi skal ikke tale om de 45.000 unge. Men vi skal samtale og samarbejde med unge som befinder sig i et marginaliserende udenforskab og igennem disse samtaler eksperimentere løsninger frem.

3.1. Eksperimenter igennem en kommunal investeringscase

Vores håb og ide bygger på en kommunal investeringscase, der tager afsæt i at investere 2 mio. kr. pr. år i en 3 årsperiode i alt 6 mio. kr. f.eks. med 50 % ungdomspædagogiske medarbejdere fra ungdomshusene (ungdomsklubber/ungdomsskoler) som i forvejen er i ungeområdet, men hvor opgaven omlægges og 1 mio. kr. som ny investering.

Det er målet at skabe løsninger på problemet i samarbejde med unge og andre ressourcer i et omfang der gør at mindst 10 unge om året løftes ud af deres udenforskab. Vi anslår at den kommunale udgift til de unge som befinder sig på offentlig forsørgelse og i et udenforskab udgør en så betragtelig udgift, at det at løfte 10 unge ind i forpligtende fællesskaber med afsæt i fritid, som kobles til arbejdsmarkedet og uddannelse vil udgøre en positiv investeringscase, både for de unge og for samfundsøkonomien.  

3.2. Den grundlæggende metode – at lære at lede og organisere.

De unge samles i Leading Change grupper bestående af 10 unge pr. gruppe og en ungdomspædagog pr. gruppe. De unge matches med afsæt i et indledende interview og der startes 3 grupper pr. år i alt 30 unge.

Alle børn og unge har erfaringer med ledelse, forstået som situationer hvor de tog ansvar i deres familie, blandt kammerater og måske if. til samfund – det er er en naturlighed.

Igennem unges genopdagelse af erfaringer med ledelse og en opmærksomhed på hvor modet til at lede og organisere kom fra, vækkes gode og varme følelser af eget selvbillede – en modvægt til ensomhed og skam, som de unge præges af. Herved opnås en stærkere livsmodsfortælling.

Dette mere positive selvbillede forstærkes ved fokus på erfaringer med konflikter/trusler, der truede de vigtige værdier, der skabte ledelseserfaringerne hos de unge. Herved lærer de facilliterende ungdomspædagoger de unge at opbygge og træne deres egen historiefortælling – historien om “JEG” – et ansvarsfuldt jeg i en fortælling hvor den unge tog ledelse og organisering på sig.

Historien om “JEG” fortælles til de andre som er med i gruppen, som også fortæller deres historie om “JEG”, hvilket giver et grundlag for at forene “JEG” til en historie om “OS”. Historien om ”OS” vores fælles værdier. En fortælling hvor “JEG” ikke fortaber sig i, på den ene side egoisme fra ledernes (de unge) side og på den anden side, de ledende (de andre unge i gruppen) vil ikke lade sig lede.

Tilbage står spørgsmålet om hvad dette “OS” skal løse af ubærlige problemer – det hedder “NU” eller hvilken samfundsrettet vej skal vi sammen gå ad? Hvad skal vi bygge op sammen hvorved vi gør noget godt for os selv og andre. Denne opbygninig behøver i første omgang ikke at være kæmpe store projekter, men man starter i det små med organizer-middage, organizer-klubber med mangfoldige opmærksomheder inden for den samlede gruppes interesseområder. Det udvides mod generelle ungdomsproblemer f.eks. ensomhed.

Rundt om Leading Change grupperne er der opbygget et netværks fra erhvervslivet (og kommunal myndighed f.eks. med behandling for hash-misbrug), som efter ca. 3-4 mdr. træning i grupperne ”adopterer” en ung i et arbejdsforløb over 6 mdr. med efterfølgende tilbud om lære- og uddannelsesplads, såfremt prøvetiden forløber positivt. Denne brobyggende praksis kan også ske til uddannelsesområdet.

Det er vores umiddelbare vurdering at 30 unge, der på et år løftes fra offentlig forsørgelse til strategisk selvansvar og selvforsørgelse vi være en positiv gevinst af økonomisk karakter på omkring 3 mio. kr. pr. år.

Næste debataften

Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”.

Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig allerede nu til Erik Schwensen via mail på es@es-leadership.dk.

Afrunding

I de kommende uger vil vi udfolde disse tiltag og komme med yderligere tiltag, både her i avisen.nu, på vores hjemmeside og på vores næste debataften 🙂