Mediernes rolle i Det ønskede Samfund

Afledte debatspørgsmål fra 4. debat om “Mediernes rolle i Det Ønskede Samfund

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

Indledning

4. debataften om Det Ønskede Samfund den 17. juni startede med et spændende og inspirerende oplæg fra en af vores trofaste debattører, Kim Poulsen. Kims mangeårige erfaring som selvstændig købmand, som aktiv i Købmandsforeningen og formand for DH Media, og hans dybe engagement som medborger i lokalsamfundet i Nr. Vorupør i Thy, var med til at sætte debatten om mediernes rolle rigtig godt i gang.

Kim fremhævede blandt andet den voldsomme konsolidering på mediemarkedet, hvor de politiske partier har fået mindre og mindre indflydelse, halveringen af avislæserne de sidste 10 år, de sociale mediers fremmarch og konsekvenserne heraf, mediestøttens konsekvenser og fremtidens nyhedsformidling, muligheden for en ny statslig portal, som alle medier har adgang til, og hvor borgerne og ikke mindst de unge kan søge faktatjekkede nyheder. Alle elementer med betydning for hvilken rolle mediernes spiller i samfundet i dag og bør spille fremover i Det Ønskede Samfund – aftenen hovedtema.

Debatten

Den efterfølgende debat blev intens og udfordrende. Temaet er uhyre komplekst og indeholder mange dilemmaer. Her kommer et uddrag fra debatten om de løsninger og de spørgsmål som debatten rejser:

Udviklingen i mediebranchen er ikke unik. Tendensen findes i mange brancher. De bliver centraliseret, monopoliseret og internationaliseret, og ejerforholdene er også i ekstrem udvikling. Men den teknologiske udvikling har ramt mediebranchen særlig hårdt, blandt andet med ankomsten af Facebook, Google, Amazon og andre sociale mediekoncerners indtog på markedet, hvor en forældet lovgivning og forretningsmodel har skabt næsten lovløse tilstande ikke bare i Danmark, men også globalt, hvor pressen ikke længere kan betragtes som den 4. statsmagt. Det føler mange sig svigtet af.

Det er derfor tid til at tænke i nye retninger og skabe nye løsninger, for de gode gamle dages løsninger har udspillet deres rolle. Eksemplerne er mange, og de dokumenterer med al deres tydelighed, hvor skoen trykker og har trykket alt for længe, men eksemplerne giver også stof til eftertanke og peger på nye muligheder, som ikke har været tilstede før nu, netop på grund af den udvikling, der er sket, ikke mindst på det teknologiske område. Og det er det sidste vi vil sætte fokus på i resten af artiklen.

Skal vi begynde med at fjerne en hvilken som helst form for mediestøtte, og samtidig med det pålægge de store amerikanske koncerner en betydelig medieskat? Hvordan skabes mere retfærdige og mere lige forretnings- og konkurrencemæssige vilkår i mediebranchen? Skal der mere til?

Eller skal vi blot omlægge mediestøtten, så der fremover stilles mere præcise:

• krav om Faktatjek, så mediehistorierne bliver reelt efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier, og hvordan synliggøres disse faktatjek?
• krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet, nationalt og globalt, som dokumenteres ved opgjorte journalisttimer, eller mere radikalt – gennem mediestøtten til de enkelte medier – allokere et antal journalister, der alene beskæftiger sig med opsøgende journalistik og som får nogle arbejdsbetingelser, så redaktøren ikke kan disponere frit over deres arbejdstid til andet end opsøgende journalistik?
• krav om armslængdeprincippet mellem mediernes reelle ytringsfrihed og den politiske kontrol for at undgå den i dag så tydelige ”dobbelt-politisering”. På den ene side ligger der en politisering ved, at medierne får statsstøtten, og i forlængelse af heraf rejser der sig nogle politiske opmærksomheder, som peger mod ”nu skal vi have noget for vores penge, og hvis vi ikke får det vi gerne ved have, så knægter vi jeres her uafhængighed og ytringsfrihed ved at skære i mediestøtten”.

Hvordan sikrer vi den frie, kritiske presse, så vi knækker paradokset mellem behovet for mediernes uafhængighed og behovet for kontrol på den anden side?

Hvordan kan vi skabe en medie- og informationskultur, der ikke er så splittende? En kultur der både har det nære (lokale), det fordybende og det globale i et tværgående nationalt og internationalt samarbejde?

Hvordan kan vi stimulere de produktionsmiljøer, de journalistiske, kritiske, de uafhængige miljøer, som findes rundt omkring på lokalaviser, større landsaviser og de digitale medier og samtidig sikre journalisternes uafhængighed og personlige integritet i hverdagen?

Skal vi se på studieordningerne på Journalistuddannelserne, hvor der i dag er alt for meget fokus på den måde tingene ser ud på, end hvordan man finder ud af, hvad der skal være i selve indholdet, hvordan man stiller relevante, kritiske spørgsmål og håndterer kildekritik? Også fordi nutidig journalistik ofte fokuserer på de politiske processer og ikke på det politiske indhold.

Hvordan kan vi give mediernes kunder – borgerne – en bedre forbrugervejledning og mere værdifuld kundeoplevelse? Er det gennem livslang intensiv uddannelse og træning i kommunikation, som en integreret del af vores undervisningssystem, så vi lærer at håndtere ytringsfriheden, ytringsretten og ytringspligten i pagt med vores fælles værdier i det samfund vi ønsker os? Og hvis ja, hvordan gør vi det?

Hvordan skal fremtidens medieplatforme se ud og formes, styres og hvad skal nyhedsformidlingen give mulighed for og indeholde?  Et forslag kunne være at indføre et Micro-betalingssystem, hvor borgeren betaler for det konkrete indhold de læser/ser/hører på de enkelte medier (klikker ind på), og sætte det i stedet for den ”betalingsmur”, som medierne i dag har sat op for kunderne og som økonomisk udelukker mange læsere/seere og lyttere.

Tre hovedspørgsmål til vores politikere:

Det bringer os frem til følgende tre hovedspørgsmål, som vi – sammen med alle de ovenstående forslag og spørgsmål – ønsker svar på fra vore politikere og de politiske partier:

• Hvad er det for en medieverden, som I ønsker at gøre brug af i det ønskede samfund?

• Hvordan vil I sikre, at de grundlæggende værdisæt, som I ønsker at bygge vores fremtidige samfund på, understøttes af medierne, og hvordan kan det værdisæt samtidig understøtte gennemsigtigheden i den magt, som medierne altid skal kunne udfolde?

• Hvordan revitaliserer og styrker vi mediernes rolle i Det Ønskede Samfund?
  • Hvorfor er det vigtigt for dig (for dit parti)?
  • Hvordan vil du vide, at du/vi er nået i mål med det?
  • Hvordan tænker du dine idéer og forslag gennemført?
  • Hvad vil du konkret gøre for at disse idéer og forslag bliver gennemført?

Afrunding

Som 3. trin i strategien for Det Ønskede Samfund vil vi tage initiativ til, at forskellige politikere får lejlighed til at debattere svarene på disse spørgsmål. Det vender vi tilbage til.

Vi opfordrer jer til allerede nu – som 4. trin i strategien – at stille samme spørgsmål til jeres egne lokale og nationale politikere og brede deres svar ud i jeres netværk med det håb, at vi i fællesskab spreder den demokratiske debat ud og skaber grobund og vækster demokratiet henimod det samfund vi ønsker os.

Held og lykke med debatterne. Vi elsker feedback, så send jeres oplevelser og tanker tilbage til os, så vi skærper debatten om Det Ønskede Samfund endnu mere.

OBS! Næste debataften er torsdag den 26. august 2021, kl. 19-21!

Her tager vi fat på temaet:

” Den medskabende og kritiske samfundsborger. ”

Mere om det senere, og du kan allerede nu tilmelde dig til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).

Med venlig hilsen 🙂

Uffe Steiner Jensen                                      Erik Schwensen

                           (uffesteinerjensen@gmail.com)                      (es@es-leadership.dk)