Valgtema – Det politiske lederskab

af Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

Mange valgtemaer er allerede sat til debat, og folketingsvalget er måske udskrevet, når du læser denne artikel. Det er derfor tid til at sætte det måske allervigtigste valgtema til debat – Det politiske lederskab. Hvad er det for et politisk lederskab, som vi har brug for? Hvad skal det politiske lederskab indeholde, og hvordan afspejler det sig i den politiske adfærd? Og ikke mindst – hvordan ved vi, at det eller de politiske valg, som vi som vælgere træffer ved det kommende folketingsvalg, indeholder netop det politiske lederskab, vi ønsker. Det er den debat, som vi ønsker at sætte i gang med denne artikel.

Ét helt samfund

Det politiske lederskab, som vi har brug for, er et lederskab, der er i stand til at sætte fokus på den fremtidige holistiske samfundsmodel, som vi skrev om i sidste artikel. Et lederskab der har et klart budskab om, hvilket fremtidigt samfund de stræber efter og samtidig er i stand til at beskrive vejen dertil i form af afgørende politiske beslutninger. Det politiske lederskab bør også forklare, hvorfor det er vigtig netop at gøre det på den måde, som de anbefaler.

Modet til at træffe afgørende beslutninger

Det politiske lederskab skal have modet til at træffe også de svære og måske upopulære, men afgørende beslutninger, og være i stand til at tage ansvaret for de valg de træffer. Det politiske lederskab skal også have modet til at gå egne veje ud fra den politiske overbevisning de har og stå fast ved den. Det savner vi i dagens politiske debat, hvor det synes mere at være frygten for at miste stemmer til de konkurrerende partier, der får de enkelte partier til at efterabe hinanden og ligne politiske kloner med samme grundsubstans. De mange partihop og de brede forlig i den forløbne valgperiode underbygger denne tese. Vores politikere og det politiske lederskab er forsvundet ind i en administrationsjungle af enkeltsager uden sammenhæng til den fremtidige holistiske samfundsmodel (for den mangler jo). Det politiske lederskab har overtaget managementrollen, som mere hensigtsmæssigt kan varetages af fagligt kompetente eksperter, som omvendt med fordel kan overlade det politiske lederskab til de valgte politikere.

Evnen til at lede sig selv og andre

Det politiske lederskab skal have evnen til at lede, men det er kun de få, der har lederevnen naturligt. Lederevnen skal opdyrkes, læres og vedligeholdes, den kommer ikke af sig selv. Evnen til at lede omfatter mange sammenhængende elementer. Det gælder både evnen til at lede sig selv og evnen til at lede andre. Ud over evnen til at sætte sig ét mål (en vision), at have modet til at træffe beslutninger og evnen til at lede sig selv og andre, vil vi pege på tre andre egenskaber, der er afgørende for et godt politisk lederskab.

Rettidig involvering

Det politiske lederskab skal være i stand til rettidigt at involvere alle relevante parter i den politiske proces. Udelukkelse af politiske modstandere, fageksperter eller samfundsborgerne skaber kun dårligere løsninger for helheden. Rettidig involvering er en forudsætning for skabelsen af varige og sammenhængende løsninger henimod det demokratiske samfund vi ønsker. Samfundets øgede kompleksitet gør den rettidige involvering endnu vigtigere i dag end tidligere.

Viljestyrke til fastholdelse og mod til retningsændring

Men selv om vi tilstræber en perfekt, rettidig involvering af alle relevante parter, så er verden i dag så kompleks, at vores politiske ledere også har brug for både en viljestyrke til fastholdelse af den politiske kurs, og samtidigt modet til at ændre politisk retning, når det viser sig, at tidligere beslutninger ikke holder. For det gør de sjældent, måske netop fordi det politiske lederskab ikke har været i stand til at skabe en fælles vision for ét helt samfund. Som Søren Kierkegaard skrev om ”at ville ét”.

Kunsten i det politiske lederskab er evnen til at opløse dilemmaet mellem viljestyrken til fastholdelse og modet til ændring, så skæringspunktet mellem de to opstår på det helt rigtige tidspunkt. Udfordringen er, at vi først bagefter kender det præcise skæringspunkt i bagklogskabens ulideligt klare lys, og så er vi tilbage til den politiske leders evnen til at træffe afgørende beslutninger.

Troværdighed og gennemsigtighed

For det politiske lederskabs troværdighed bliver gennemsigtigheden i den politiske forhandlings- og beslutningsproces altafgørende, og for selve gennemførelsen og accepten og motivationen hos alle berørte parter betydningsfuld.

Gennemsigtigheden skabes blandt andet via den politiske leders udtrykte og italesatte værdisæt og adfærd. Den måske vigtigste værdi, når vi taler om politisk troværdighed i dagens Danmark, er værdien ÆRLIGHED og ORDHOLDENHED.

ÆRLIGHED og ORDHOLDENHED bør af det politiske lederskab betragtes som absolut og ikke som i dag, hvor det synes at have fået en mere relativ karakter. Kæder vi værdien ÆRLIGHED og ORDHOLDENHED sammen med evnen til at erkende fejl og tage det fulde ansvar for det, så nærmer vi os den absolutte ÆRLIGHED og ORDHOLDENHED, der vil få det politiske lederskabs troværdighed op på 1. pladsen, hvor det rettelig burde ligge, som rollemodel for os alle.  

Afrunding

I et repræsentativt demokrati og konstitutionelt monarki som det danske spiller det politiske lederskab en alt afgørende rolle. Særligt i et land med en så relativ høj befolkningshomogenitet som det danske, men som stadig kæmper med øget ulighed. Det forpligter blot det politiske lederskab endnu mere.

Næste debat

Næste debataften handler om behovet for en ny debatkultur og den fremtidige samfundsmodel. Debatten foregår på Zoom onsdag den 05. oktober 2022, kl. 19-21. Kom og vær med. Tilmeld dig allerede nu til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).