Valgtema –

Frygten eller modet som politisk våben

af Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

Den politiske kamp er altid i gang. Under valgkampene intensiveret og skærpes den naturligvis, men valgkampene udkæmpes desværre oftest på den forkerte banehalvdel – frygtens. Vælgerne fyldes af de politiske partier med megen krisesnak om, hvad det er vi skal væk fra – krisen, og hvad vi ikke skal – vælge de politiske modstanderes ”dårligere” tilbud. Men der findes en anden banehalvdel, som kun sjældent benyttes i den politiske kamp – modets. Modets banehalvdel åbner for helt andre muligheder henimod det lokale og globale samfund vi ønsker os. Det handler denne uges artikel om.

Frygtens forudsigelighed

Frygten som politisk våben er et klassisk politisk greb, som har markant effekt i selv moderne og højtudviklede velfærdssamfund som det danske. Den massive teknologiske udvikling og de sociale mediers fremkomst har på en og samme tid både øget vores kommunikationsmuligheder og øget mulighederne for misinformation, hvor frygtsomheden spredes med lynets hast. Politisk kan frygten anvendes til både at lamme og efterfølgende forføre vælgerne. Italesættelsen af den ene krise efter den anden og måske opfindelse af en tredje/den næste krise før den seneste krise er afsluttet fastholder frygten hos den enkelte borger og øger mistrivsel og stress i befolkningen. Det ser vi desværre mange sørgelige eksempler på i dag, ikke mindst blandt de unge. Og så længe vi ikke fra en tidlig alder uddannes i at begå os i den verden, som vi lever i, og gennem mental træning lærer at håndtere frygten og stressen, så vil frygten vedblive med at blive anvendt som et meget forudsigeligt politisk våben. Men der findes en anden mulighed – modets muligheder – modets banehalvdel som politisk våben.

Modets muligheder

I den seneste artikel skrev vi om det politiske lederskab, herunder blandt andet om modet til at træffe afgørende beslutninger. Det er en væsentlig del, men kun en del af modets muligheder. For ”mod” kan defineres som ”mental eller moralsk styrke til at handle eller tale i en situation, der kan være til fare eller skade for én selv”, ”blive optimistisk og forhåbningsfuld trods modgang” eller ”samle indre styrke til noget” (citater fra Den Danske Ordbog).

Mod handler altså ikke alene om at træffe beslutninger, men også om at handle konkret i en optimistisk og forhåbningsfuld retning trods modgang. En vedholdende indsats henimod, en fastholdenhed og en tro på den valgte politiske vision, som forudsætning for spillet på ”modets banehalvdel”. Uden en klar politisk vision burde den politiske valgkamp ikke sættes i gang, for det giver kun en banehalvdel at spille på – frygtens, og den anbefaler vi ikke.

Mod som politisk våben handler også om en politisk evne til at indgyde optimisme, forhåbning og mod hos den enkelte vælger og borger. Evnen til at pege på og vise vejen henimod det fremtidige samfund, som man politisk står for og tror på. Evnen til at holde fast, trods modgang og tilbageslag. Både som politiker og som vælger/borger handler det grundlæggende om, hvilken position man ser den aktuelle situation fra. Ser man situationen fra en position, man ønsker at komme væk fra, så vil man referere tilbage til den position, man ikke ønsker at være i og ”flygter” fra – frygtens banehalvdel”. Men hvis man derimod ser situationen fra en position, man ønsker fremtidigt at være i, så vil man referere til en position på ”modets banehalvdel”, hvor optimismen, forhåbningsfuldheden og modet tager over. Det er derfor visioner er vigtige.

Når vi som mennesker vælger ”modets banehalvdel” frem for ”frygtens”, så sker der et mentalt skifte i vores hjerner. Frem for lukkethed og fastlåshed lukker hjernen op for det enkelte menneskes stærkeste ressourcer, kreativiteten blomstrer, og nye muligheder og løsninger får langt lettere ved at finde vej ind i den bevidste del af hjernen. Det er dog ikke nok, for ressourcer, kreativitet, muligheder og løsninger skal kommunikeres ud til omverdenen.

Derfor er den politiske kommunikation gennem et ordentligt sprog en forudsætning, at modets budskab rækker ud til den enkelte vælger og borger, samt politiske mod- og medspillere. Dette hænger nøje sammen med den politiske evne til at forhandle både med venner og fjender for at skabe grobund for ens politiske budskaber og idéer. På ”modets banehalvdel” er man i stand til at begynde samtalen, dialogen eller forhandlingen ud fra de andre samtalepartneres model af verden, før man bringer samtalepartnerne over i ens egen model af verden og overbeviser dem om denne, finder et kompromis eller enes om at være uenige. Modet til også at være uenig er vigtig, ellers får vælgeren ikke noget at vælge imellem.

For at de politiske våben kan få en effekt er vælgernes/borgernes tillid til politikerne afgørende. Denne tillid har vi skrevet meget om gennem de sidste 2½ år, men uden effekt viser de seneste troværdighedsanalyser. Her ligger en stor opgave både for vores snart nyvalgte folketingspolitikere, for de regionalvalgte politikere og de lokalvalgte byrådsmedlemmer.

Modets muligheder ligger dog ikke kun hos vore politikere. Det ligger også hos den enkelte borger og vælger. Borgerens mod til at tage ansvar som en vigtig del af samfundet, borgerens mod til at engagere sig i samfundsdebatten og borgerens medvirken i selve valgkampen og gøre brug af sin stemmeret er det allervigtigste for et sundt demokrati. Modets muligheder ligger dermed hos alle aktører i samfundet. Interessegrupper og medier, samt andre grupperinger, der har markant indflydelse på samfundsdebatten, kan med stor fordel på tilsvarende måde skifte fra ”frygtens banehalvdel” til ”modets banehalvdel”. Rigtig god valgkamp 🙂