Debatten om Det Ønskede Samfund

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

Første debataften i år om Det ønskede Samfund kredsede om, hvad det egentligt er, vi vil med samfundsdebatten? Hvad savner vi i debatten? Hvilke emner trænger sig mest på? Hvilken debatform egner sig bedst og skaber de handlinger, som vi ønsker? Hvem skal vi have med i debatten? Og hvor begynder vi? Svarene tager vi hul på i denne artikel.

Samfundsdebatten

Samfundsdebatten er livsnerven i demokratiet, og samfundsdebatten er afgørende for demokratiets udvikling. En debat, der er i pagt med tiden og samtidigt langsigtet. En debat, der både er konkret og perspektiverende, men også en debat, der finder frem til reelle og håndterbare løsninger. Løsninger, som vi i fællesskab konkret handler på, fordi beslutninger er intet værd uden rettidig, konkret handling. Det gælder store så vel som små beslutninger.

Derfor fastholder Det Ønskede Samfund visionen om, at vi vil skabe en bred samfundsdebat, der søger konkrete løsninger på aktuelle og ubærlige problemstillinger. Løsninger som bringer os henimod Det Ønskede Samfund, og som bygger på en ordentlig og åben dialog og med respekt for andres meninger.

Debatemner

Hidtil har vores debatemner været præget af to indgangsvinkler: Hvad er det ved vores gode danske samfundsmodel, som vi vil bevare, og hvad er det, vi vil forandre og nyskabe.

I oplægget til debatten skrev vi om alle de tavse, tabubelagte og ikke offentligt italesatte problemstillinger og udfordringer. Under debataftenen blev behovet for mere konkrete og ”jordnære” problemstillinger dog fremhævet af flere deltagere. Mere sprængfarlige emner skal frem i debatten, samtidig med at vi fastholder vores gode debattone som vi i de to første sæsoner har etableret med hinanden. Nye emner kom også på banen: Den stigende ulighed, ligestilling mellem kønnene, og hvordan får alle mennesker i vores fantastiske samfund mulighed for at bidrage, ligesom folkeskolens udfordringer blev endevendt i en spændende dialog.

Debatformen

Vores neutrale debatplatform er vigtig og fungerer godt. Vi har skabt en ordentlig, lyttende og konstruktiv debattone, hvor vi udveksler idéer, tanker og holdninger. Vi bliver klogere, og vi har behov for at gøre debatformen mere eksperimenterende ved at inddrage kunst og kultur, rollespil, sjov og ballade, som inspirerer til nyskabelse.

Vores demokrati savner ofte evnen til at gå ind i åbne, konstruktive dialoger mellem politiske modstandere. Vi ønsker derfor at skabe en kompromisskabende debatform. En debatform, der bringer nogle af de ubærlige problemstillinger, som vi stadig er lige uenige om, ud i det åbne rum. Så evnen til at indgå kompromisser mellem meget uenige mennesker og evnen til at respektere modstanderens synspunkter, vil vi gerne træne gennem vores debatform. At indgå kompromisser og stå ved de indgåede kompromisser er en af hjørnestene i et sundt demokrati.

Den konstruktive dialog skal ikke foregå, som vi ser det i dag. I dag laves de politiske kompromisser i kulissen bag de lukkede døre på Slotsholmen. Den reelle politiske debat og kompromissøgning fører et meget tilbagetrukket liv i forhold til det pressen refererer, og borgerne får indsigt i. Det skaber mistillid og skader politikernes troværdighed. For hvordan er det, at de som ”uforsonlige politiske modstandere” på en nat kan komme ud, og så pludseligt være enige om dét, de dagen før var ved at rive hovedet af hinanden på, men nu pludseligt er enige om? En kedelig moderne politisk trend, som skal laves om. Den politiske scene og det politiske værksted, hvor rammerne for samfundsdannelsen skabes, skal genåbnes for alle og medinddrage alle relevante aktører. Derved skaber vi mulighed for bedre og nødvendige resultater for samfundet.

Den helhedsorienterede tilgang til samfundsudviklingen kræver også en debatform, som baserer sig på grundige forberedelser. Det gælder alle aktører. Det nytter ikke, at beslutninger træffes og kompromisser etableres på baggrund af manglende forberedelser og dat, som reelt er tilstede på det tidspunkt beslutningerne træffes og kompromisserne indgås.

Vi vil derfor indlægge en ekstra arbejdsgang i forhold til vores debataftener, hvor vi gennem vores multimedieplatforme varmer debatten op, så alle deltagere har mulighed for at være godt klædt på til de efterfølgende debataftener.

Deltagerne

I dag har vi 70-80 følgere, der modtager vores artikler, nyhedsbreve m.v. direkte. Vores artikler i AVISEN rækker nu ud til potentielt ca. 90.000 læsere. Samtidig har vi opbygget en meget stærk kerne af debattører fra hele landet, som danner grundstammen i vores debatter og debatresultater. Det er rigtig godt.

Men vi vil gerne have flere med i debatterne, så vi styrker mangfoldigheden og bringer mange forskellige politikere, erhvervsfolk, forskere, almindelige borgere, fag-/interessegrupper m. fl. sammen i en konstruktiv dialog. Forskelligheden vil gøre os stærkere.

Næste debataften i 2022

Næste debataften foregår virtuelt på Zoom torsdag den 10. marts 2021, kl. 19-21.

Den aften sætter vi Folkeskolen og Erhvervsskolerne til debat i en dialog mellem skoleledere, forskere, lærere, erhvervslivet, politikere, elever, interesseorganisationer m.fl. Det gør vi, fordi det endnu ikke i de sidste 25 år er lykkedes de involverede parter at løse de uddannelsesproblemer, som vore unge stadig står overfor. Det kræver konkret handling.

Kom og vær med – Vi glæder os til at se dig :).

Tilmelding til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk) senest torsdag den 10. marts 2021, kl. 12.

Du er velkommen til at tilmelde dig allerede nu.

Send gerne jeres oplevelser og tanker tilbage til os om Det Ønskede Samfund.