Det kompromis-skabende samfund.

Af Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

I Danmark har vi gennem de seneste årtier været gode til at søge brede politiske aftaler mellem den til en hver tid siddende regering og dens opposition. Og flertalsregeringer hen over midten er undtagelsen. Men hvad er det en flertalsregering i Danmark netop nu vil kunne skabe, som ingen andre konstellationer ville kunne gøre efter? Det handler denne uges artikel om.

Behovet

Før vi kommer så langt, må vi erkende og gøres os klart, at vi, som lille nation, står i en situation dybt afhængig af internationale netværk og relationer i en meget foranderlig og uforudsigelig verden. Men vores muligheder og potentialer er langt bedre end mange andre nationers, og på mange områder er vi frontløbere for nytænkning og igangsætning af nye retninger for velfærd, demokrati og klimaforbedringer.

Samtidig har vi i årtier været låst af en blokpolitisk tankegang, som med skiftende regeringer har svinget mellem RØD og BLÅ, Socialisme og liberalisme, individualisme og fællesskab. En vanetænkning godt understøttet af pressen og medierne, som elsker denne kamp mellem det gode og det onde, os og dem, vindere og tabere, en ENTEN/ELLER-tankegang.

Vi har brug for en betydelig forøgelse af kvaliteten af de fremadrettede, indgåede politiske aftaler. Vi har også brug for en betydelig forøgelse af kvaliteten i deres gennemførelse og de resulterende værdier af mere blivende karakter.

Vi har behov for at samle samfundets kapaciteter og potentialer på kryds og tværs af politiske ståsteder, brancher og konkurrerende aktører, forskere og fagekspertise, faglige organisationer og frivillige foreninger, entreprenører og iværksættere.

Vi har behov for – for alvor – at inddrage de unge i skabelsen af fremtidige løsninger, så vi nedefra opbygger et medejerskab til det samfund, som opstår i kølvandet heraf. Det forudsætter naturligvis, at vi sætter massivt ind på uddannelsen af de unge og dannelsen af de unge som fremtidens borgere i det samfund vi ønsker os. Og det forudsætter, at læreruddannelserne tilsvarende kvalitetsudvikles, både fagligt og pædagogisk, så de matcher fremtidens samfund og ikke fortidens af i går.

Mulighederne for ”nytænkning”

Mulighederne for at skabe et kompromis-skabende samfund, der samtidigt sikrer den bedst mulige kvalitet ud fra de samlede kapaciteter, er til stede og har været det længe.

Men det kræver ”nytænkning”, og det kræver frem for alt, at vores politikere, ud over et godt politiske kompromis-håndværk, er i stand til at inddrage alle relevante samfundsaktører rettidigt i skabelsen af de løsninger, som vi har brug for, både på kort og lang sigt.

Mange vil måske tænke: ”Jamen, det er der jo ikke noget nyt i”, og ”det gør vi jo allerede på mange områder i dag”. Men det er vi ikke enige i, når vi ser det ud fra Det Ønskede Samfunds perspektiv og overbevisninger. For ”nytænkning” kræver, at vi ser verden på en ny og anderledes måde, end den verden vi indtil nu har udviklet, og som vi nu er groet fast i.

Gennem vores artikler og debatter om Det Ønskede Samfund søger vi at engagere og motivere til denne ”nytænkning” på mange forskellige områder. Vi har også i vores artikelserie ”Derfor er visioner vigtige”, givet vores bud på ikke bare HVAD, men også HVORDAN ”nytænkningen kan iværksættes og gennemføres. DU finder artiklerne på http://www.avisen.dk/dos/ og på vores hjemmeside.

Hvad kræver det?

Hvad kræver det fra politisk hold at begive sig ud på vejen mod Det kompromis-skabende Samfund?

Vi må formode, at regeringsforhandlingerne, som foregår i skrivende stund, er inde på mange tilsvarende drøftelser og temaer. Vi ved det reelt ikke, før måske bagefter, men vi giver her nogle idéer til, hvad de også bør indtænke, hvis de ikke allerede har gjort det.

En flertalsregering hen over midten bør tage udgangspunkt i en række fælles værdier og overbevisninger, som fremstår klart for de danske borgere.

En flertalsregering hen over midten bør klart definere de politiske balancer de har indgået med tilhørende veldokumenterede begrundelser. Sidstnævnte er ikke mindst vigtig for at imødegå omverdenens forsøg på italesættelse af det ene løftebrud efter det andet. Her kunne et argument være, at de der aldrig begår løftebrud heller aldrig vil kunne forandre verden og velfærdssamfundet til det bedre.

En flertalsregering hen over midten gør klogt i at sikre en maksimal gennemsigtighed og åbenhed i ikke alene Folketingets forhandlinger men også regeringens interne forhandlinger. Første prøve på dette kunne passende være i forbindelse med annonceringen af selve regeringsdannelsen.

En flertalsregering hen over midten skal fra begyndelsen være åben over for ”nytænkning” udefra, som vi omtalte tidligere. Dette gælder ikke alene yderfløjene i dansk politik, men alle relevante samfundsaktører med deres kapaciteter og potentialer. Nye råd og rådgivningsfora bør opstå i forhold til mange udfordringer, som vi som samfund står overfor, og som vi gentagende gange har peget på i tidligere artikler og debatter.

Oppositionen til en flertalsregering hen over midten bør tilsvarende vende sig til sine nye roller. En opfordring herfra skal lyde, at oppositionen indtager en konstruktiv rolle i de politiske forhandlinger som vil komme, selv om de for nuværende har sat sig selv uden for døren.

Det hele handler om tilliden blandt politikerne og i sidste ende borgernes tillid til politikerne. Her findes måske de største gordiske knuder, som skal løsnes og opløses.