Det kommunikerende samfund –

om samtaler i Det Ønskede Samfund

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

Indledning

Evnen til at kommunikere og måden vi er sammen på bliver afgørende for udviklingen af Det Ønskede Samfund. For når vi stopper med at tale forbi hinanden, påbegynder aktivt at lytte til hinanden, ja, begynder egentligt ”at SAM-TALE”, sker der noget magisk. For når vi oplever at blive lyttet til, så forstærkes respekten og tilliden til den lyttende, og hvis alle parter gør det, øges den gensidige tillid, og den gensidige tillid er afgørende og forudsætning for GOD KOMMUNIKATION.

Så væk med SPIN-DOKTORERNE ind med BUD-SKABERNE.

Kommunikation, når det er bedst

Vi har sikkert alle oplevet fantastiske foredragsholdere, skribenter og talere. Mennesker der indfanger og fortryller os med deres eminente kommunikation og flytter hegnspæle i vores egen og andres oplevelser og overbevisninger om den verden, vi ønsker at leve i. Mennesker der får deres budskaber igennem en fin balance mellem den kontekst de befinder sig i, og dér hvor de ønsker at bringe os – lyttere/tilhørere – hen. Konteksten er blandt andet den iboende moral og etik, samt bevidste og ubevidste samtaleregler og accepterede og ”godkendte” kommunikationsmønstre.

Når vi så oplever kommunikation, samtaler, dialog og debatter, som vi ønsker dem, hvad er det, der så sker, og hvordan får vi mere af det?

Vi oplever, at samtalereglerne for GOD KOMMUNIKATION egentligt er ret enkle, men for mange paradoksalt nok sværere at efterleve fuldt ud. De fleste af os er spundet ind i en oplevelse og en følelse af, at verden omkring os udvikler sig ekstremt hurtigt og føler sig stresset. Vi tænker ikke over, at vi ikke giver os tid til at tænke over vores egen og andres kommunikation, og den effekt den har på os og vores omverden. Vi føler os pressede til, at det hele bare skal gå hurtigere og hurtigere, og der bliver ikke tænkt over, hvad der egentligt bliver sagt, og hvilken ødelæggende effekt det kan have.

Men sådan behøver det ikke at være. Det spin vil vi gerne gøre op med. ”Festina Lente” – Skynd dig langsomt –gør dig umage, det er et udtryk som flere bringer op, som en af de dyder tiden kalder på. Men hvad er det så vi konkret kan/bør gøre?

Eksempler på/De gode samtaleregler

I vores debatter om det Ønskede Samfund har vi indført nogle enkle samtaleregler (se fakta-boksen). Samtaleregler som vi øver os på hver eneste gang, og som vi holder hinanden op på. Det vi oplever der sker er, at ”samtalerummet” folder sig ud som et kreativt og skabende forum, hvor tiden for et øjeblik næsten står stille, mens vi sætter fokus på de budskaber, som alle deltagere bringer ind i rummet.

Når formålet skifter fra ”at få ret” til ”at blive klogere” og vi i fællesskab søger den bedst mulige vej frem mod Det Ønskede Samfund, sker der igen noget magisk. Der bliver lyttet og spurgt ind til alle argumenter, alle kompetencer bliver sat i spil og medinddraget i en konstruktiv samtale, hvor der gives tid til fordybelse.

Jo mere komplekst vores samfund bliver og jo vildere vores udfordringer bliver (mange taler i dag om de ”vilde problemer/Wicked Problems”), jo vigtigere bliver det, at vi afsætter tid til fordybelse og afsætter tid til en gennemgribende og holistisk samtale. En debat, en beslutningsproces og adfærdsændringer, der virkeliggør de nødvendige reformer, som de kolossale udfordringerne, vi står over for, og som vi længe har kaldt på.

De gode samtaler og debatter udvikler sig gennem gode spørgsmål, der uddyber, udfordrer og tester de fremsatte argumenter. Men ofte ser vi i medierne den modsatte tendens. Tre, fire eller fem ledende og ofte usammenhængende Ja/nej-spørgsmål, hvor der ikke afsættes tid nok til en egentlig besvarelse (for konklusionen var fremført i spørgsmålene) er dræbende for en god debat. For den spørgeteknik fremmer, det vi også ser i dag, at vores politikere ikke svarer på de stillede spørgsmål, men i stedet fremsætter deres forud-indstuderede spindoktor-citater igen og igen, uanset indholdet af de stillede spørgsmål.

Borgere, journalister og politikere har brug for at lytte til hinanden, hvis de ønsker at få deres budskaber igennem. En af forudsætningerne for at nå ud mod Det Ønskede Samfund det er, at vi tør forandre vores kommunikationsform, og at vi – som borgere – tør sætte nye standarter for den kommunikation vi ønsker og kræver. En kommunikation der er medinddragende, lyttende og samskabende.

I samtalerne om Det Ønskede Samfund ……

…. insisterer vi på en ordentlig, en lyttende og en god debat, hvor formålet er at blive klogere og bidrage til en mangfoldig dialog med udveksling af idéer og tanker, der bringer os videre hen imod Det Ønskede Samfund. Det munder ud i præcise spørgsmål, som vi stiller til rådighed for vores lokale og nationale politikere.

For når vi har trænet vores egne demokratiske dialogmuskler, vil vi træne de politiske partiers demokratiske dialogmuskler. Det gør vi ved at stille spørgsmål til politikerne, hvordan de ønsker at udvikle det fremtidige samfund, de ser for sig – Det Ønskede Samfund.

Oplæg og debat

Vi ønsker at lægge op til en god og konstruktiv dialog og debat om, hvad god kommunikation er? og hvordan ønsker vi samtaler, dialoger og debatter skal foregå i Det Ønskede Samfund?

Det gør vi ud fra følgende spørgsmål:

Hvordan skaber vi grobund for den måde, som vi ønsker at sam-tale med hinanden på og dermed samskabe på i Det Ønskede Samfund?
Hvad er det vi skal fastholde, og hvad er det vi skal forny?
Hvorfor er det vigtigt for dig/os, at vi gør det?
Hvilke spørgsmål skal vi stille de politiske partier, så vi skaber den dialog, der munder ud i den kommunikation og interaktion blandt mennesker, vi leder efter til Det Ønskede Samfund?