Friheden i Det Ønskede Samfund

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

Indledning

Fastholdelse og udvikling af den demokratiske frihed under ansvar er central i Det Ønskede Samfund.

Noget af det vigtigste i det samfund vi ønsker os, er at vi skal fastholde og udbygge vores grundlæggende religionsfrihed, den personlige frihed, forsamlings- og foreningsfriheden, vores ytringsfrihed, den frie presse og lighedsprincippet som ideal. Men hvad forstår vi egentlig ved disse begreber, og hvordan ønsker vi at udleve dem i hverdagen i Det Ønskede Samfund?

Friheden som begreb

Vi har behov for at nytænke frihedsbegrebet, så det passer til vores verden af i dag. Der er sket meget i verden siden Grundloven fra 1849 stadfæstede vores grundlæggende frihedsrettigheder. Samfundet har ændret sig dramatisk. Udviklingen og teknologien har givet os en overflod af muligheder, så dramatisk at vores demokratiudlevelse og udvikling heraf ikke har kunnet følge med. Det er derfor tid til at opdatere vores demokratiske styreform generelt, herunder frihedsbegrebet, som vi taler om i denne artikel.

FRIHED er både en individuel og en kollektiv følelse. En mental tilstand, hvor du har den fulde fornemmelse af, at du er i stand til at skabe og skaber et meningsfuld liv for dig selv, dig selv sammen med andre eller for dem som individer.

For hvordan opstår denne følelse af FRIHED for dig og for os? Hvad består den af? Hvornår opstår den? Og i hvilke sammenhænge?

Friheden stille krav til os

Den historiske udvikling af frihedsbegrebet er vigtig at have med i bagagen, når vi kigger fremad, ikke bare den europæiske udvikling, men også udviklingen af frihedsbegrebet i resten af verden. Gentagne gange har debatten ført os tilbage til behovet for ”dannelse” hos den enkelte samfundsborger, altså uddannelse af den enkelte borger til at begå sig i det omkringliggende samfund. For derigennem opnås størst mulig frihed for den enkelte inden for de kollektivt besluttede love og regler. Love og regler som vi over tid i fællesskab har indført for at binde vores samfund sammen på den måde, vi ønsker det. Det gælder for alle mennesker uanset de roller vi indtager, også for vore ledere og magthavere, hvor den moralske del af frihedsbegrebet i særlig grad synes under pres. Vi bør alle uddanne os til forsvarere af vores frie demokratiske samfund og indtage vores egen medicin.

Det teknologiske pres på friheden

Den teknologiske udvikling har skabt et kolossalt pres på vores frihed. Muligheden for at anvende vores personlige data i et utal af sammenhænge er eksploderet med internettets fremkomst og udvikling af de tilhørende søgemaskiner, sociale medier, algoritmer og meget mere. Det rejser blandt andet behovet for at genforhandle ejendomsretten til egne data og sætte nye rammer for den. Et konkret forslag, der er fremkommet under debatten, er at etablere nye institutioner i samfundet, som sikrer og beskytter vores personlig data, så det i højere grad bliver den enkelte borger, der har hals og håndsret over egne data, bortset fra de mest nødvendige data, der skal ligge ved myndighederne (sundhedsdata, straffedata, skattedata m.v.).

Vi skal finde frem til en bedre balance mellem de teknologiske muligheder og den frihed vi ønsker, og det kan kun ske gennem dialog, gennemsigtighed og klare retningslinjer. 

Den personlige frihed

Den personlige frihed er under et voksende pres og håndteres i dag ud fra en fælles skabelon og mindste fællesnævner for alle mennesker. Skulle vi ikke tage et andet udgangspunkt. For som mennesker er vi ikke ens. Vi er forskellige, og hvis frihed er en følelse, så opfatter vi den forskelligt. Og som en af deltagerne i debatten har sagt: ” jo mindre man begynder at styre min personlige frihed i forhold til fællesskabet, jo mere får jeg lyst til fællesskabet ”. Kunsten bliver at skabe en samfundsmodel, som også indeholder netop den personlige frihed, som citeret. Kan det lade sig gøre i en ny kombination af den personlige frihed og det individuelle og kollektive ansvar for udviklingen af vores samfund?

Lighedsprincippet som ideal

For os baserer lighedsprincippet sig på, at den enkelte samfundsborger tager et personligt ansvar for sin adfærd og handlinger. At yde og bidrage til fællesskabet efter individuel evne er en forudsætning for gennemførelse af et samfundsmæssigt sundt lighedsprincip. For yder vi hver især vores del efter bedste evne – vi kalder det samfundsborgerens pligt – skaber det grundlaget for og adgangsbilletten til de rettigheder, som samfundsborgeren har i Det Ønskede Samfund. Lighedsprincippet betyder også, at vi ikke skal behandles ens, men forskelligt ud fra vores forskelligheder, styrker og behov. Det betyder også, at vi må gøre op med de mange kvantitative måleregimer og indføre kvalitative målebånd, der giver så meget mere mening. Økonomien som målestok er i den grad blevet det overordnede styringsværktøj. Økonomien har taget magten fra menneskeheden, som har mere eller mindre pantsat sin personlige frihed til det økonomiske tælleregime. Det må vi gøre op med ved at sætte nye standarder for vores fælles frihedsmål og lighedsprincipper.

Afrunding

Debatten om Det Ønskede Samfund fortsætter. Næste debataften er onsdag den 27. oktober 2021, kl. 19-21! Her tager vi fat på temaet:

” Den ønskede Lederprofil og lederudvælgelsen i Det Ønskede Samfund ”

Oplægsartiklen til debataftenen udkommer samme dag her i AVISEN på den sædvanlige side 12, og du kan allerede nu tilmelde dig til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).

Vi ses 🙂

Uffe Steiner Jensen                                      Erik Schwensen

(uffesteinerjensen@gmail.com)                      (es@es-leadership.dk)