8. Artikel om Det ønskede Samfund

22. september 2020

Opfølgningsartikel på 5. debataften den 02. september 2020

Evnen til at kommunikere

Indledning

Det blev en spændende debataften på HTX og Zoom den 02. september 2020, hvor vi drøftede kommunikation og evnen til at tale sammen og med hinanden i det fremtidige ønskede samfund. 

I denne artikel – den syvende i rækken – stiller vi skarp på debataftenens foreløbige konklusioner på hvad og ikke mindst hvordan vi kan sikre en endnu bedre kommunikation i fremtiden.

Vi har udvalgt de fem vigtigste.

De unge

For det første skal vi sikre at de unge og de yngste bliver langt bedre til at agere og kommunikere i det fremtidige samfund. Både i dialogen ansigt til ansigt, i familien med forældrene, i klassen, i kliken, i medierne og ikke mindst på de sociale medier.

Løsningen er formentlig at udvikle og indføre en egentlig uddannelse i personlig kommunikation, opdragelse og dannelse allerede fra indskolingen og i de yngste folkeskole klasser og op efter. Et fag som tværfagligt rækker ind over og gennemsyrer uddannelsen og dannelsen af den fremtidige samfundsborger. Håndteringen af og evnen til at kommunikere på og forholde sig til de sociale medier skal have et særligt fokus, for de er kommet for at blive og er i rasende udvikling. Evnen til at føre den gode samtale kunne være et andet fokuspunkt. Folkeskolen kan være med til at støtte denne udvikling ved at indbyde lærer- og elevrepræsentanter, forældrerepræsentanter, foreningsrepræsentanter og politikere til åbne samtaler om, hvordan sådan en undervisning kunne foregå.

Samfundsborgeren

For det andet skal flere og flere samfundsborgere opleve, at de har en demokratisk stemme i samfundet, og at vi bakker hinanden op.  I kommunikation er relationen vigtigere end præstationen.

Løsningen er, at fællesskabet skal støtte og opmuntre flere til at deltage. Løsningen er også, at fællesskabet afsætter ressourcer til, at den enkelte samfundsborger kan dygtiggøre sig i sin kommunikation og i forståelsen af den kommunikationsvirkelighed vi lever i. Det kan være i anvendelsen af de sociale medier. Det kan være i form af deltagelse i kurser omkring verbal- og nonverbal kommunikation. Det kan være i deltagelsen i debatter om vores grundlæggende værdier.  Det kan også være de etiske og moralske regelsæt for kommunikation i det fremtidige samfund. Og det kan også være en debat om hvilke krav vi vil stille som præmis for dialogen og samtalen mellem mennesker.

De sociale medier

For det tredje vil vi foreslå – når nu de sociale medier er kommet for at blive og de mere og mere udkonkurrerer og udsulter den traditionelle nyhedsbranche.

Løsningen er at de største sociale medier naturligvis må give et betydeligt økonomisk bidrag til at holde gang i den samfundsmæssige og demokratiske dialog til gavn for fællesskabet på andre platforme, for eksempel i form af tilskud til den trykte presse, så vi ikke drukner i reklamer.

Medierne

For det fjerde skal vi, som samfundsborgere, forlange en større gennemsigtighed med, hvordan nyhederne dannes og kommer til os, og hvordan samspillet eller modspillet er mellem de medier, der er omkring os.

Vi opfordrer medierne til at tage ansvar for at bringe positive nyheder og mere afbalancerede nyheder og nedtone brugen af BREAKNING NEWS som hurtigt bliver til FAKING NEWS, når proportionerne forvrænges og sammenhænge udelades. Den konstruktive journalistik, som i øjeblikket trænger frem rigtig mange steder, og det læserinddragende, er den rigtige retning at gå. For eksempel åbner Fredericia Dagblad redaktionsrummet, og beder fredericianerne om at give nogle indspark om, hvad det er hun eller han gerne vil vide om sit lokalsamfund. Det ser vi gerne mere af.

Vi opfordrer derfor også medierne til både at skrive mere om det folk er optaget af, og det folk burde være optaget af. Det vil øge chancerne for, at der er flere, der vil betale for papiravisen eller de elektroniske udgaver af den.

Politikerne

Det vil være langt nemmere for os alle sammen, hvis ikke vores – først og fremmest vores landspolitikere – var optaget af at spinde den rigtige historie, så man får maksimal gavn af de udsendelser, der bliver sendt ud i verden i forhold til det næste valg. Det drejer sig om, at vi gerne skulle have forklaret klart og tydeligt, det vi som vælgere og som demokrater tager stilling til.

Og så til sidst, så er vi i den grad trætte af, at vores politikere bruger masser af tid på at skælde ud på hinanden i stedet for at tale om sagerne. At skælde ud på hinanden er ren spild af tid. Og vi ved det alle sammen. Vi gider – undskyld ordvalget – vi gider faktisk ikke høre på det.

Så for det femte ønsker vi at sætte følgende præmis op for vores politikere: Vore politikere skal i deres kommunikation leve op til fællesskabets grundlæggende værdier, som vi har været inde på i tidligere debatter. Her vælger vi blandt mange flere at nævne ÆRLIGHED, ORDHOLDENHED, GENNEMSIGTIGHED og evnen til at UDVISE GENSIDIG TILLID både til hinanden, og til os samfundsborgere. Politikerne er jo valgt af os.

Afrunding

Debatten om det ønskede samfund fortsætter, og vi er ikke færdige med kommunikationstemaet, men vi lader det simre lystigt, mens vi tager hul på næste tema, som er FRIHEDEN.

Næste artikel om FRIHEDEN kommer i Fredericia Dagblad torsdag den 24. september 2020.

Næste debataften om FRIHEDEN foregår torsdag den 01. oktober 2020, kl. 19-21. Denne gang kun virtuelt på Zoom på grund af den seneste udvikling i CORONA-situationen. Du er velkommen til at tilmelde dig allerede nu hos Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).

Send os også gerne indspark til debatten til: Uffe Steiner Jensen (uffesteinerjensen@gmail.com) eller Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).

Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen