Fremtidens grænseløse uddannelsesmiljø

af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen

”Slip uddannelsesaktørerne løs og udnyt lokalt de uforløste potentialer” kunne også være overskriften på debatten om fremtidens uddannelsesmiljø i rammen af Det Ønskede samfund, som vi påbegyndte den 10. marts 2022. Tre spændende og inspirerende oplæg fra Magnus te Pas, Chef for Dagtilbud, Skoler og Fritid i Fredericia Kommune, Mille Borgen Mikkelsen, Formand for Danske Skoleelever og Jesper Larsen, Rådgiver og udviklingskonsulent v. Upol.dk blev fulgt op med en idérig debat, der giver stof til eftertanke og konkrete forslag til lokal og national handling. Her kommer et sammendrag og nedslag fra debatten.

Uddannelse og læring må ikke gemmes væk i isolerede enklaver og selvskabte fæstninger, omkranset af uigennemtrængelige mure, hvor al idérigdom, kreativitet og uforløste potentialer opsuges og destrueres. Fremtidens uddannelses- og læringsmiljø skal tværtimod opleves som indbydende forlystelsesparker og læringsplatforme, som giver det enkelte menneske mulighed for at forløse sit unikke potentiale – sammen med andre – i et grænseløst og holistisk samspil med alle øvrige dele i det samfund vi ønsker os. Fra vugge til grav skal uddannelse og læring være en helt naturlig del af vores hverdag og foregå lige dér og på det tidspunkt, hvor det giver mest mening for den enkelte og for samfundet som helhed. En afbalanceret tilgang, som ikke virker hæmmende og begrænsende, men tværtimod skaber kreativitet, virkelyst og trivsel, og som styrker vores sunde relationer og som går hånd i hånd med en stærk og aktuel faglighed.

Udfordringerne

Udfordringerne kender vi alt for godt, men et par af de mest karakteristiske skal nævnes her. I de sidste 25 år har individet være i fokus bortset fra nogle enkelte perioder, hvor fællesskabet er trådt frem i lyset (Corona-krisen og nu Ukraine-krisen). Det har devalueret vores sociale kapital, tilliden til og engagementet i demokrati og politik er stadigt vigende. De demokratiske systemer er i krise, bevidst misinformation er stigende, hver 6. elev består ikke grundskolen og 45.000 unge står uden for uddannelsessystemet og uden for arbejdsmarkedet. De unge er i krise, mistrivslen er stærkt bekymrende. Andelen af unge mellem 18 og 24 år med dårligt mentalt helbred er de sidste ti år fordoblet til mellem 21% (mænd) og 34% (kvinder), og scoren på højt stress næsten tredoblet til mellem 31% (mænd) og 53% (kvinder).

Både det psykiske og det fysiske uddannelsesmiljø lider, ligesom samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og læringsplatforme er mere præget af konkurrenceudsættelse end samklang.

Jo, diagnosen kender vi alt for godt, men løsningerne halter bagefter, selvom vores debat den 10. marts viste med al tydelighed, at løsningerne ligger lige foran os, klar til iværksættelse.

Løsningerne

Nogle påstår, at vores uddannelses- og læringsmiljø kun kan forandres langsomt, men viste Corona-krisen netop ikke, at det kan ske hurtigt? Kreativiteten blomstrede nationalt og lokalt, nye undervisningsmetoder blev indført, en mere varieret skoledag så dagens lys. Så vi kan godt forandre hurtigt, hvis vi vil det. Men det kræver vilje og mod.

Forbedring af det fysiske uddannelsesmiljø (bedre toiletforhold, indeklima, stole og borde m.v.) kan kun ske for langsomt, ligesom den mentale trivsel skal forbedres markant. Et konkret forslag fra Danske Skoleelever om at indføre 2 elevrepræsentanter i de lokale arbejdsmiljøudvalg og om at indføre egentlige Arbejdspladsvurderinger (APV), burde enhver skole indføre som et straks-påbud. Dermed vil elevernes hverdag ligestilles med øvrige arbejdspladser. Indførelse af obligatorisk individuel UU-vejledning (Ungdommens Uddannelsesvejledning) for alle elever og ikke kun for de svage elever vil give et markant løft for den mentale trivsel. Hvorfor ikke gøre det til de to første og vigtigste mærkesager?

Selvom uddannelses- og læringsmiljøet skal have blikket rettet mod den lange tidshorisont – kompetencer om 15-18 år – så er der brug for en mere virkelighedsnær og varieret undervisning for at styrke eleverne motivation og engagement. Inddragelse af eleverne i dette arbejde og inddragelse af lokalsamfundets ressourcer kan i høj grad være med til at styrke dette. Individualisering af uddannelsen i form af en fælles grundpakke og øget tilvalgsmuligheder vil give børn og unge bedre mulighed for at udnytte deres potentiale.  Erhvervspraktikken skal i denne sammenhæng nytænkes, så den tilpasses elevernes ønsker og drømme, og erhvervslivet skal i langt højere grad inddrages. Lærernes og pædagogernes undervisning kan med stor fordel suppleres med undervisningskræfter ude fra det omkringliggende lokalsamfund. Hvorfor ikke sætte den enkelte kommune, den enkelte skole helt fri til at gennemføre lokale eksperimenter, der munder ud i varige løsninger?

Et andet forslag er at bruge de gode erfaringer med SSP-arbejdet til at gøre det samme i forhold til og i samarbejde med erhvervslivet og fagforbundene. Et SSE-arbejde (Skole – Socialvæsen – Erhvervsliv) hvor den enkelte elev prøver kræfter med det virkelige liv, før han eller hun beslutter sig for, hvilken uddannelsesretning, der skal vælges.

Sammenhæng og ansvarsfordeling mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner og faggrupperinger (lærere og pædagoger og andre) skal gentænkes med henblik på at sikre en glidende overgang mellem daginstitutioner, grunduddannelse og ungdomsuddannelserne.

Skolereformen kan med fordel genbesøges, så den gældende lovgivnings potentialer fuldt udnyttes, gerne med inspiration ude fra, eksempelvis Finland.

Afrunding

Vi fortsætter debatten den 28. april 2022, kl. 19-21, hvor vi bringer endnu flere aktører på banen og fortsætter debatten om fremtidens uddannelsesmiljø.