Troværdighed er et spørgsmål om vilje
af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen
I Det Ønskede Samfund har begrebet og værdien TROVÆRDIGHED en helt særlig plads. Vores indbyrdes relationer er kittet, der holder samfundet sammen og samfundet kørende, og heri spiller styrken af troværdighed mellem de enkelte borgere, myndigheder og politikere en afgørende rolle. En stærk troværdighed styrker de indbydes relationer, der er afgørende for samfundets udvikling og overlevelse i kriser. I denne artikel måler vi troværdigheds-temperaturen, og vi giver nogle bud på, hvordan vi kan styrke vores og andres troværdighed.
Troværdighed
At være troværdig og blive opfattet som troværdig er i sidste ende et spørgsmål om vilje. En vilje både hos en selv og/eller de andre i vores indbydes relationer. Troværdighedsbegrebet er også gennem tiden blevet tilknyttet mange andre begreber og værdier som: ærlighed, hæderlighed, en som man med rimelighed kan tro og stole på, plausibel, redelig, pålidelig, ubestikkelig, tillidsvækkende, regulær, retskaffen, straight, autentisk, reel, virkelighedsnær og mange flere.
Men der er ikke en fuldstændig entydig facitliste. For det handler om det enkelte menneskes følelser, fornemmelser og opfattelser af de indbyrdes relationer i mødet med andre mennesker. Dette uanset om mødet foregår fysisk eller på et af de mange virtuelle og sociale medier. Sidstnævnte udfordrer dog både afsender og modtager kommunikativt, når troværdigheden skal sikres.
Men troværdigheden er skrøbelig og en flygtig størrelse. Med få fejltrin kan den forsvinde og overfor nogle mennesker være forevig tabt. Det kræver en helt ekstraordinær indsats for at genvinde det tabte. I sidste ende er det et spørgsmål om ens egen vilje og evne til at skabe troværdighed, men inden vi kommer dertil, tager vi lige et kig på, hvor vi står i Danmark netop nu.
Troværdighedsanalysen 2021
Radius CPH har nu gennem 13 år udgivet den såkaldte TROVÆRDIGHEDSANALYSE, senest fra 2021. Den undersøger den danske befolknings holdning til og syn på 26 forskellige faggruppers troværdighed og indplacerer dem i rangorden fra mest til mindst troværdig på en talskala mellem 5 til 1.
I forhold til debatten om Det Ønskede Samfund har vi en tidligere artikel ”Tillid er demokratiets forudsætning” skrevet om troværdigheden målt i 2020 for de fire statsmagter (den lovgivende, den udøvende og dømmende statsmagt, samt de frie medier som den 4. statsmagt og demokratiets vogter).
I undersøgelsen fra 2021 (den seneste) springer tre tendenser umiddelbart i øjnene. For det første skete der i 2021 en stigning i troværdigheden for 22 af de 26 faggrupper i forhold til 2020. Det er godt. Men, for det andet, så faldt troværdigheden for faggruppen ”politikere”, og som i de foregående 12 år ligger ”politikere” stadigt på sidstepladsen, nummer 26 ud af 26, og det er skidt. For det tredje ligger de øvrige statsmagter stadigt på samme lave placeringer fra 2020, bortset fra den dømmende (advokaterne), som er rykket en plads frem, nu på 15. pladsen, som den øverste af de fire.
For et samfund, der ønsker at være sundt og demokratisk og foregangsland for andre, er det stærkt foruroligende uanset hvilken årsag, der ligger til grund for dette. Nej, bortforklaringernes tid må være forbi. 13 år på sidste pladsen ville være fyringsgrund for enhver leder og medarbejder i mange andre faggrupper. Det kræver øjeblikkelig politisk handling, ingen bortforklaringer. Kun en styrkelse af ”Politikernes”, ”Journalisternes”, ”embedsmændenes” og ”advokaternes” troværdighed er løsningen.
Troværdighed som styrke
I Det Ønskede Samfund opfatter vi troværdighed, ligesom tillid, som en kolossal styrke i sammenhængskraften og forudsætningen for udviklingen af vores samfund. Troværdigheden opnår vi i samtalerne med hinanden og i interaktionen mellem mennesker på alle mulige platforme, fysiske og virtuelle. Værdigheden til at blive troet på kommer ikke af sig selv, men kræver konstant og fokuseret mentalt og konkret arbejde hos den enkelte. Det afspejler sig i vores kommunikation og adfærd (verbalt og nonverbalt) med os selv og andre, som spejler sig over i de mennesker vi omgås (spejlneuronerne).
Troværdighed handler om at tage ansvar på sig i de roller, vi har påtaget os som mennesker, og i det samfund vi lever i. Det handler om at være åben og gennemsigtig i ens handlinger overfor sig selv og andre, så alle forstår og fornemmer dine bevæggrunde for den kommunikation og adfærd du har og udviser i alle mulige situationer. Du kan ikke ikke-kommunikere, for tavshed eller fravær sender også signaler til din omverden og til dig selv.
Troværdighed handler også om mod. Modet til rettidigt at træffe de nødvendige beslutninger ud fra de roller, som vi har påtaget os, både bevidst og ubevidst. Det gælder også modet til at erkende egne fejl, og det gælder modet til at rette opståede fejl med det samme. Troværdighed handler også om at lytte til og besvare de spørgsmål, der bliver stillet. Bortforklaringernes og ansvarsunddragelsernes tidsalder bør være forbi.
Et sundt demokratisk samfund lever af magthavernes troværdighed og borgernes tiltro til politikernes og myndighedernes beslutninger og adfærd. Det vil i bund og grund sige, at når borgerne oplever, at der er en helstøbt sammenhæng mellem det, de (politikere, journalister og myndigheder) siger, og det de rent faktisk gør, ja, så styrker de deres troværdighed. Og det er præcis det vi har brug for, i det samfund vi ønsker os.
Afrunding
Debatten om Det ønskede Samfund fortsætter. Vi fortsætter med vores ugentlige artikler i AVISEN og torsdag den 16. juni 2022, kl. 19-21 holder vi næste debataften. KOM OG VÆR MED 🙂
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.