Tiden er til forandring.

Af Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

Verden står ikke stille. Tiden går, verden er i konstant forandring, og vi mennesker har endnu ikke opfundet tidsmaskinen, som kan stoppe tiden. Det er på tide, at vi også indser det i Danmark. Danmark er en del af denne dynamiske og foranderlige verden. Det nytter ikke at være imod forandring. Det nytter kun at være medskabende i og være positive aktivister for de forandringer tiden kalder på – også for det danske samfund. Det handler denne uges artikel om.

Tiden og forandringer

Menneskets bevidsthed om et FØR, et NU og en FREMTID er, når vi taler om forandringer, et tveægget sværd domineret af subjektivitet. Både fordi det gør os i stand til – subjektivt – at tænke tilbage på GODE og DÅRLIGE TIDER, som var, og – igen subjektivt – at tænke over nutiden og forestille os fremtiden.

Det er i det enkelte menneskes egen bevidsthed, at disse tanker og forestillinger om fortiden, nutiden og fremtiden bliver skabt, og vi er stadig ikke særligt gode til det. For selvom vores sanser og de ubevidste dele af vores hjerner er gode til at registrere, hvad der sker omkring os, så filtreres meget fra, inden indtrykkene rammer vores bevidsthed. Det hæmmer og begrænser menneskets evne til at ville og skabe rettidige forandringer, fordi vi ser og mærker ikke verden, som den i virkeligheden er. Vi ser kun vores egen subjektive model af verden. Vores hjerner har filtreret meget nyttig data fra af hensyn til vores trods alt begrænsede hjernekapacitet.

Trods masser af teknologiske fremskridt så viser historien og nutiden os, at vi stadig bliver dybt overraskede over og frygter, hvad dagen i morgen og fremtiden bringer os. Derfor er vi mest trykke ved, det vi har, og modstanden mod forandringer ligger lige under overfladen klar til at fange ”det halmstrå”, som giver mening for at bevare et ”fiktivt” og ”tænkt” status quo, som aldrig vil eksistere, fordi verden omkring os forandrer sig konstant.

De fleste af de menneskeskabte katastrofer i fortiden og nutiden kunne vi have undgået, hvis vi havde været bedre til at håndtere denne modstand om forandringer ved at se tiden som ”TIDEN ER TIL FORANDRING”.

Modstand mod forandring vil forsvinde, som dug for solen, når vi mennesker ser meningen med en forandring. I samme øjeblik vi ser meningen med en forandring, så er vi klar til den, ikke før. Det er her vores demokratisk valgte ledere kan gøre den forskel, der skal til, for at vi kommer tættere på det samfund, vi ønsker os.

Rollerne som flertalsregering og opposition

Den danske flertalsregering har med regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” skabt et bredt spektret helhedsperspektiv på de nødvendige forandringer, som det danske samfund står overfor. Vi har i tidligere artikler berørt dele af dette omfattende grundlag, som har et politisk flertal bag sig med en opposition, der i større eller mindre grad tilslutter sig det.

Men det er i dagens Danmark ikke nok, at have et politisk flertal bag sig. I dag skabes forandringer i høj grad af samfundets borgere, ikke kun af den politiske elite. Men borgerne går først for alvor med på de politisk besluttede forandringer, når de kan se meningen med de nødvendige forandringer, ikke før. Corona-krisen er et godt eksempel herpå.

Derfor kan det undre, at flertalsregeringen ikke bruger mere tid på at sætte regeringsgrundlaget i perspektiv, forklare det langsigtede mål – visionen om man vil. Det kan samtidigt undre os, at regeringen øjensynligt tror, at den danske befolkning i det store og hele har læst og forstået regeringsgrundlaget, når både opposition og pressen øjensynligt ikke har gjort det. Det meget omfattende forandringskatalog kan derfor ikke gentages for tit, både ud fra forskellige perspektiver og vinkler, så det rammer meningsfyldt for alle befolkningsgrupper.

Til yderligere inspiration for hvordan visioner og forandringer virkeliggøres effektivt henviser vi til de 8 artikler, som vi skrev i foråret 2022 og har samlet i ”Visionsbogen – Derfor er visioner vigtige”. Du finder den på dette link (https://www.es-leadership.dk/visionsbogen-derfor-er-visioner-vigtige/).

Oppositionens ageren undrer os også. En flertalsregering kræver en konstruktiv opposition, der fremsætter ægte, realistiske og gennemførlige alternative forslag, der udfordrer og/eller forbedrer flertalsregeringens beslutninger. Det er ikke nok, at ”skyde” flertalsregeringens forslag ned efter ”duer ikke væk” – princippet. Realistiske alternativer må sættes i stedet. Noget som løser de udfordringer, samfundet står overfor. Ellers giver det ikke mening.

Kun en flertalsregering og en opposition, der spiller hinanden gode, giver mening for samfundets borgere. Og det er aldrig for sent at komme i gang.

Pressens og mediernes rolle

Dannelsen af flertalsregeringen og det omfattende regeringsgrundlag skabte et godt fundament for pressens og mediernes muligheder for at gå nye veje, som medskabere af og holdningsaktivister i vores samfund. Væk fra en destruktiv presse- og mediedækning i ”MOL”, henimod en konstruktiv presse- og mediedækning i ”DUR”.

Derfor undrer det os mere og mere, hvor lidt tid, og hvor få kræfter pressen, medierne, kommentatorerne bruger på indhold. Tiden er brugt og bruges stadig på konflikter, processer, taktiske overvejelser, og umulige gætterier om fremtiden.

Hvor bliver de konstruktive og dybdeborende analyser af regeringsgrundlaget, analyser af lovforslag, og analyser af forskningsresultater af? Hvor bliver analyserne af oppositionens tilsvarende forslag af? Vel og mærke analyser, som giver mening for den enkelte samfundsborger.

Vi savner en tidssvarende og forandringsvillig presse, og medier som i højere grad er kritiske MEDSPILLERE i samfundets udvikling.