” Hvad fungerer allerede i dag? ”
29. januar 2020
af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen
Indledning
Dette er den anden af en række artikler om ”Det ønskede samfund”. En tanke og idé, der udspringer af, det vi oplever i samfundet omkring os netop nu.
Grundtanken med artiklerne og de efterfølgende debatter satte vi rammerne for i første artikel, og vi er nu godt i gang. Tusind tak for de mange positive refleksioner og indspark i debatten som vi har modtaget, og som du måske har læst om i Dagbladet siden. Det er tid til at stille det næste spørgsmål, som vi har indskrevet i partituret for vores symfoni om ”Det ønskede Samfund”. Vi stiller netop dette spørgsmål først, fordi alt det vi ønsker at holde fast i, og alt det vi ønsker at tage med os, det behøver vi jo ikke at lave om på. Vi skal sikre os at det forbliver en fuldt integreret del af det ønskede samfund, vi ser foran os i en realistisk fremtid både lokalt og globalt. Så dette er vores bud på svaret og oplægget til næste debat.
Hvad fungerer allerede godt i dag i vores samfund?
I ”Jantelovens” fødeland og med den debatkultur, der i dag omgiver os på mange planer og områder, er det et udfordrende spørgsmål, fordi vi oftest beskæftiger os med det modsatte. Men vi insisterer på at fastholde det, og tvinge os selv og andre til at overveje og give mulige svar på det. Ikke fordi vi ikke tror på, det kan blive bedre, men vi tror på, at vi i Danmark har et rigtig godt fundament, at bygge ”det fremtidige ønskede samfund” på.
For os er – overordnet set – den danske demokratiske styreform med indskrænket monarkisk, magtens tredeling og Grundloven af 05. juni 1953 et fantastisk fundament, som vi har arvet og videreudviklet gennem generationer. Grundloven stammer jo fra tiden, hvor Fredericia var underbelejring af Slesvig-holstenske oprører indtil udfaldet fra Fredericia den 06. juli 1849 gjorde en ende herpå, og grundloven indeholder vigtige overlevelsesteknikker, for de dele af samfundet, som vi ønsker at fastholde og udbygge. Lad os nævne de for os tre vigtigste:
” Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. ” (§ 67)
” Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. ” (§71)
” Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. ” (§77)
I det samfund vi ønsker os, skal vi altså fastholde og udbygge vores grundlæggende religionsfrihed, den personlige frihed og lighedsprincippet som ideal, og vores ytringsfrihed, som noget af det vigtigste. Men hvad forstår vi egentlig ved disse overordnede og stærke begreber, og hvordan udlever vi dem i vores hverdag? Ja, den debat insisterer vi på at tage op med jer. Og der er andre betydningsfulde temaer, som vi bør debattere og finde en fælles harmoni omkring.
Mere konkret peger vi eksempelvis på ønsket om at fastholde og måske udvikle den danske arbejdsmarkedsmodel – ”Flex-security” (den skandinaviske model), den gratis adgang til undervisning til alle børn i den undervisningspligtige alder, Børnepasningsgarantien og pensionssystemet med den tryghed det giver den enkelte borger. Også her håber vi på at kunne fylde meget mere på gennem de kommende debatter.
Eftertanke
Bevidstgørelsen og debatten om, hvad der virker allerede i samfundet i dag, og som vi ønsker at tage med os i ”det ønskede samfund”, har to formål. For det første er det livsbekræftende og sundt at gentænke hvor fantastisk det danske samfund er i dag. For det andet behøver vi ikke at ændre, på det der allerede virker, og det efterlader den brøkdel, som skal ændres eller justeres i forhold til i dag.
Her må vi ikke glemme at sætte den danske samfundsmodel ind i den globale kontekst, men for et øjeblik vil vi vende tilbage til det senere. Vi skal lige have vores egen ”andegård” på plads først.
Så hvad mener du, at vi skal fastholde?
Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.