Vision

Vi vil skabe en bred samfundsdebat, der søger konkrete løsninger på aktuelle og ubærlige problemstillinger.

Løsninger som bringer os henimod Det Ønskede Samfund,

og som bygger på en ordentlig og åben dialog med respekt for andres meninger.


Strategien

1. trin: Under vores debataftener tager vi hver gang et udvalgt tema op til åben dialog og debat. Debatten går ud på, at vi i fællesskab drøfter de aktuelle og ubærlige problemstillinger både for det enkelte menneske og samfundet og fællesskabet som helhed. Debatten fokuserer på at udvikle konkrete spørgsmål, hvis svar skal lede til bæredygtige løsninger.

2. trin: Netværket arbejder med at formulere aktuelle debatspørgsmål, der kan stilles af alle borgere i den lokale dialog med politikerne om alt det, vi gerne vil med Danmark og verden, Det Ønskede Samfund.  Husk, alle politikere – i kommunalbestyrelsen, regionsrådet, folketinget, EU eller i offentlige råd, nævn, udvalg og bestyrelser – er valgt lokalt i en lokal valgkreds.

3. trin: Når de aktuelle temaspørgsmål ligger klar fra den pågældende debataften inviterer vi en eller flere relevante politikere til politikerdebataften om svarene på de aktuelle debatspørgsmål, som vi i fællesskab er kommet frem til.   

4. trin: Mellem debataftenerne fortsætter debatten, både lokalt, regionalt, nationalt og globalt. Politikere, netværk, foreninger, fagforbund, virksomheder og partiforeninger arbejder videre med spørgsmålene for at finde svar, som borgerne kan tage stilling til. Samtidig styrker det de demokratiske processer i retning af Det Ønskede Samfund.

5. trin: Online driver vi et debatforum med nyheder, artikler, indlæg m.v., og vi mobiliserer og forener deltagerne med det formål at arbejde uddybende og videreudviklende.


Tidsplan for 2023

Torsdag den 26. januar 2023, kl 19-21

Torsdag den 23. marts 2023, kl 19-21

Torsdag den 27. april 2023, kl 19-21

Torsdag den 08. juni 2023, kl 19-21

Tirsdag den 26. september 2023, kl 19-21

Torsdag den 16. november 2023, kl 19-21

Onsdag den 13. december 2023, kl 19-21