Ledende sprog

af Erik Schwensen

For et par uger siden skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende til indhentning af mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik, der, rigtigt anvendt, kan give uddybende information, viden og svar til gavn i virksomheden og dermed styrke den daglige ledelse og beslutningstagning.

Et andet effektivt kommunikationsværktøj, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af trufne beslutninger og som, ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre, rammer præcist ind til medarbejderne, samarbejdspartnerne, ja alle involverede interessenter, det er MILTON-MODELLEN. Det handler denne ugens artikel om.

MILTON-MODELLEN

MILTON-MODELLEN kan vi betragte som et modsatrettet kommunikationsværktøj i forhold til META-MODELLEN. Sprogmodellen blev skabt af Bandler og Grinder tilbage i 70erne i deres afdækning af, hvilke af de vigtigste sprogmønstre en af datidens dygtigste hypnoterapeuter Milton H. Erickson anvendte med succes. En forenklet sprogmodel, som er tilgængelig og effektiv for andre at lære og anvende uden at den bliver for simpel, men bevarer sin effekt.

Med MILTON-MODELLENs grundlæggende sprogmønstre gør lederen brug af et mere kunstnerisk uspecifikt og mere hypnotisk lignende sprog. Et sprog som gør modtageren mere nysgerrig, motiveret og engageret, som indfanger modtageren i sin egen model af verden og som kan lede modtageren mentalt, tanke- og adfærdsmæssigt i bestemte retninger. Det er et sprog, hvor modtageren har svært ved at lytte til afsenderen uden selv at forsøge at give det mening, og danne sin egen mening om det. Det bliver kaldt for en Transderivational Search. Det gælder om bevist – i sproget – at give udvalgte, uspecifikke rammer, som modtageren (lytteren) selv må fylde ud.

Ved at anvende det hypnotiske, kunstnerisk uspecifikke sprog kan vi få modtageren til ”at drømme” og leve sig ind i en drøm, hvor modtageren anvender sin egen viden, erfaring, kompetencer og holdninger til selv at bygge videre på drømmen.  Vi kender det fra gode film, hvor vi bliver draget dybt ind i handlingen, vi identificerer os måske endda med en af rollerne, og kobler det måske til andre dele af vores liv i fortiden eller netop nu.

Jeg lærte MILTON-MODELLEN at kende tilbage i 2007 og har med stort udbytte anvendt det hypnotiske og kunstnerisk, uspecifikke sprog siden. Nogle af mine nærmeste vil måske sige – vel rigeligt. Men det virker.

Inden jeg går videre med et par eksempler, vil jeg dog pege på det etiske ansvar, som du påtager dig, når du anvender det hypnotiske og kunstnerisk, uspecifikke sprog. Sprogmodellen er så effektfuld, at dens anvendelse nøje skal være afstemt efter gældende regler og kendetegn for God Ledelse og de samfundsetiske regelsæt, som er gældende i den verden du/I lever i. I tidligere artikler har jeg givet mine bud på disse.

I min tid som regimentschef anvendte jeg ofte det kunstneriske uspecifikke sprog gennem sproglige metaforer og forestillinger om fx ”forskellen på at leve livet som om du sidder i en robåd – kiggende bagud – eller lever dit liv siddende i en kano og kigger fremad”, om du bygger ”vindmøller” frem for ”læhegn”, om du vil være en ”Peter Plys”(optimisten) frem for ”Æsel”(pessimisten)”, eller om ”at placere sig på det rigtig sæde i ”fremtidstoget” (bagerst, i midten eller forrest).

En anden måde som jeg i dag gerne anvender det kunstneriske, uspecifikke sprog til er i forbindelse med forskellige visionsarbejder. Beskrivelsen af ”rejsen til Det Ønskede Samfund”, ”Visionsbogen” og senest ”rejsen til Den Ønskede By” (som endnu ikke er udkommet) er eksempler herpå.

Metaforerne brugte og bruger jeg til at skabe billeder og forestillinger om både fortiden, nutiden og fremtiden. Billeder og forestillinger, som er forklaringer på den komplekse verden, vi lever i, og samtidig giver mulighed for, at lytteren (modtageren) kan skabe og udbygge sine egne billeder og forestillinger, der ligger i tråd hermed.

MILTON-Modellens sprogmønstre anvender jeg med stor fordel i mine taler, artikler, bøger, som mødeleder, moderator, mødedeltager, eller i samtaler under de mange tilfældige møder og situationer, som opstår i interaktionen med andre.

Sprogmønstre

Det kunstneriske uspecifikke sprog grupperer sig i tre hovedgrupper af sprogmønstrene: Udeladelser, Generaliseringer og Forvrængninger.

Ved bevidst at udelade bestemte ord eller forhold i dit sprog, kan du vække modtagerens nysgerrighed og motivere til tænkning og handling. Det kan både være udeladte ord, anvendelsen af nominaliseringer og uspecifikke verber: Fx ”I er gode” (Til hvad?), ”Hvilke muligheder ser du i forhold til at finde en løsning på dette?” og ”Der åbner sig nye muligheder” (Hvilke, hvordan?).

Ved bevidst at indbygge generaliseringer i dit sprog, kan du indfange modtagerens interesse og lyst til at bidrage. Det kan både være universelle generaliseringer, modalverber og manglende kilder: Fx ”Hver eneste idé, der kommer frem, kan være med til at bringe os videre”, ”Du er i stand til at gøre dig gældende” eller ”Mental Fitness giver mental trivsel” (Hvem siger det?).

Ved bevidst at indbygge såkaldte forvrængninger i dit sprog kan du lede modtageren i bestemte retninger. Det kan både være tankelæsning, årsag – effekt og kompleks ækvivalens: Fx ”I undrer jer sikker over, hvorfor jeg siger dette netop nu?”, ”Du ser opgaverne foran dig og kan prioritere de vigtigste først” eller ”Det, at du er med til mødet, betyder, at du kan gøre din indflydelse gældende”.

Afrunding

Kun et hjørne MILTON-Modellen er afdækket i denne artikel. Men du er selvfølgelig velkommen til at finde flere eksempler på Ledende Sprog i mine tidligere artikler og bøger.