Tiden er inde til nye generationer

af Erik Schwensen

Der er meget i tiden, der netop nu peger på behovet for et generationsskifte. Generationsskifter er undervejs hele tiden overalt i samfundet. Det sker bevidst eller ubevidst. Rettidigt eller for sent. Generationsskifter sker, om vi vil det eller ej, men det er lederne og os selv, der må tage det ansvar på os, at det sker på den bedst mulige måde. Det handler denne uges artikel om.

Indledning

Denne uges fantastiske tronskifte i Danmark, som sker på søndag den 14. januar 2024, er måske den begivenhed og det symbol, der skal til, for at andre ledere og statsoverhoveder, erhvervsledere og politiske ledere og alle vi andre begynder at gøre os egne overvejelser om rettidige og succesrige generationsskifter. Meget af det, vi ser udfolde sig i verden omkring os netop nu, er tegn herpå. Den ene krise og krig afløser de tidligere. Andre genoptages. Verden er ligesom låst fast i en form for dødsspiral, en selvdestruktionsmaskine ledet af menneskeheden, der måske – endda af godt hjerte – søger at løse nutidens og fremtidens ubærlige problemstillinger, udfordringer og/eller vilde problemer (eller hvad vi nu kalder dem) med fortidens løsningsmodeller.

Samtidig viser historien os gang på gang, at generationsskifter og lederskift oftest sker i kølvandet på opståede kriser og krige. Generationsskifterne former ofte kriser og kriges afslutninger og påbegyndelser af nye æraer.

Generationsskifter

Måske ligger nøglen og koden netop i disse generationsskifter til løsningen af nutidens ubærlige problemstillinger, udfordringer og vilde problemer, som alle mere eller mindre er enige om reelt eksisterer, med mindre man hælder til det konspiratoriske perspektiv og teorier (og dermed for alvor er fastlåst i fortiden).

Her taler jeg ikke nødvendigvis generationsskifter i form af skift mellem mennesker, selvom dét kan det selvfølgelig også være. Nej jeg taler mere om generationsskifte til nye mindsets, idéer, tanker, værdisæt og strategier. Måske også nye visioner og beslutninger, men bestemt og helt sikkert nye, rettidige handlinger og adfærdsændringer i forhold til nutidens og fremtidens ubærlige problemstillinger, udfordringer og/eller vilde problemer, som vi stadig kæmper med og som lige nu kun bliver værre. For når noget ikke virker og fungerer, så er det tid til at gøre noget andet. Som Albert Einstein sagde: ”The World as we have created, it is a process of our thinking; It cannot be changed without changing our thinking”.

Derfor skal vi også tillade vores ledere og statsoverhoveder at blive klogere og tage ved lære af de erfaringer, som vi sjældent giver os tid nok til at uddrage læren og konsekvensen af. For igen at citere Einstein: ”Anyone who has never made a mistake has never tried anything new”.

Det gælder for ledere og os selv i alle brancher. Ingen undtagelser eller særregler. Medierne ingen særstatus.

De nye generationer af ledere

De nye generationer af ledere støbes og formes i høj grad af fortidens og nutidens ledere. Derfor har sidstnævnte ledere et helt særligt ansvar. De skal sørge for rettidigt at give bolden, marskalstaven og virksomhedens kronjuveler videre, mens virksomheden er på vej op eller allerede er i en sund bæredygtig tilstand. 

Samtidigt skal nutidens ledere, i deres støbning og formning af de nye generationer af ledere, bibringe dem de ressourcer og kompetencer, der giver de nødvendige betingelser for at skabe og virkeliggøre den nye ”tænkning”, som Einstein talte om. Og de tidligere ledere gerne som ”Wingman”, men nu på den anden side og mere som ”mentorer” eller ”trusted advisors”.

Jeg selv søger gennem mit arbejde som ledelsesrådgiver og forfatter m.v. at inspirere og opfordre nutidens og fremtidens ledere og de nye generationer af ledere til at lade sig inspirere af andre fremragende ledere. Og på baggrund af egne erfaringer, idéer og visioner så danne sig sin egen lederstil i takt med tiden og med blikket rettet passende langt fremad – gerne en generation eller to frem i tiden.

Artikelserien ”kunsten at lede” søger netop, gennem et nutidigt og fremadrettet personligt perspektiv på ledelse, at inspirere andre ledere og ikke mindst de nye generationer af ledere til igangsættelse af egen refleksion og tanker om deres ledelse og ledelsesstil, når den tid kommer.

Ledetrådene

Hæver vi blikket op over lederlandskabet, vil jeg pege på fem overordnede ledetråde, som jeg har erfaret er vigtige lederegenskaber at tage på sig, når det handler om lede mennesker ud af kriser og krig og dermed skabe de nødvendige forandringer, som vi står overfor i dag.

De handler om troen, håbet, viljen og modet og roen, samt evnen til at skabe de nødvendige forandringer, som vi som mennesker og ledere står overfor.

Som leder bliver du nødt til at træffe en beslutning om, at tro på det, du personligt gør, og det du er en del af, hver eneste dag. Der ligger her et bevidst valg i mentalt at lede efter og holde fokus på de mulige løsninger, at lede efter sprækkerne i paradokserne, så paradokserne opløses.

Under kriser og krig oplever jeg, at troen ofte afløses af håbet, om at det vil lykkes trods den kaotiske og foranderlige omverden, hvor vi konstant må tilpasse vores strategier. Vejen til succes bliver en uendelig samskabelse og tilpasning mellem mål og retning og de afmålte skridt, som vi vælger at tage.

Men når troen og håbet om succes svinder ind, så er det viljen og modet til at fortsætte, der må tage over hos lederen. Lederens vilje og mod til at beslutte og handle kan bringe håbet og troen tilbage.

Vigtigt er også, at lederen har evnen til at gå ind i en mental tilstand af indre ro og balance med en følelse af en tidsmæssig uendelighed, selv i meget kaotiske situationer.